Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To kunstnere - X. Rjabinin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
Rjabinin.
Då jeg idag efter flere dages bevidstløs tilstand
igjen kom til mig seiv, maatte jeg længe søge at
udgrunde, hvor jeg var. I begyndelsen kunde jeg
ikke engang forstaa, at den lange, hvide skikkelse,
som laa for mine øine, var — mit eget i et teppe
indhyllede legeme. Med stor vanskelighed fik jeg
vendt mit hoved til høire og til venstre; naar jeg
gjorde dette, begyndte det at suse i mine øren, jeg
saa en svagt oplyst lang sal med to rækker senge,
i hvilke der laa syge; en rytter i kobberrustning,
som stod mellem de store vinduer med de ned
trukne hvide gardiner, viste sig at være et uhyre
vaskebækken al kobber, Frelserens billede i et hjørne
med en svagt lysende lampe foran, to kolossale
kakkelovne. Jeg kunde høre min nabos sagte, af
brudte aandedræt, de stønnende suk af en lidt
længer borte liggende syg, endnu noget fjernere en
sagte gispen, og en rullende snorken af vogteren,
som sandsynhgvis var sat paa vagt hos en" farlig
s >g, der kanske levede eller muligens allerede var
død, og nu laa der ligesom vi andre levende.
Vi, levende . . . »Levende«, tænkte jeg, ja,
jeg hviskede endog dette ord hen for mig. ’ Og
med et kom noget usedvanligt, godt, glædeligt
fredel.gt, som jeg aldrig havde følt, siden jeg var
barn, over mig tilligemed den bevidsthed, at jeg var
fjernt fra døden, at der foran mig laa et langt liv
endnu, som jeg sikkerlig vil forstaa at danne efter
mm vilje — o ja, j eg vil sikkerlig forstaa det —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
