Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To kunstnere - X. Rjabinin - XI. Djedoff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
hvori min »Døve« og hans »Morgen« roses meget.
Den eneste, som ikke roser mig, er L. Forresten,
nu er det mig det samme. Dette ligger nu saa
fjernt, saa fjernt bag mig. Paa Djedoffs vegne er
jeg meget glad, han har taaet den store guldmedalje
og reiser snart til udlandet. Han er fornøiet og
lykkelig, saa det ikke er til at beskrive; hans ansigt
glinser som en fed kage. Han spurgte mig, om jeg
til næste aar vilde konkurrere, siden jeg iaar var
bleven hindret af sygdommen? Man skulde bare
seet, hvilke øine han satte op, da jeg svarte nei.
»Er det alvor ?«
»Ja, fuldt alvor,« svarte jeg.
»Hvad vil Du da gjøre ?«
»Jeg faar se.«
Han gik fra mig uden at vide, hvad han skulde
tænke.
XI.
Djedoff.
Disse to uger har jeg levet som i en drøm,
jeg har stadig været i en indre bevæget tilstand,
utaalmodig, og først da jeg sad i en kupe paa jern
banen til W arschau kom jeg i sindsligevegt. Jeg kan
ikke tro mig seiv; jeg — har stipendium fra akade
miet, er kunstner, der nu reiser paa et fire aars
ophold til udlandet tor at uddanne mig videre i min
kunst. Vivat Academia!
Men Rjabinin, Rjabinin! Idag traf jeg ham paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
