Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
zigøinerne lagde sig til hvile. En af dem var
gaaet bort etsteds og sang nu med en klar tenor
en sælsom sang paa sit modersmaal; den lignede
ikke moskauer-zigøinernes eller operasangernes sang;
det var en egen, vild, klagende, for øret fremmed
en, der lød etstedsfra, fra et ukjendt mørke . . .
Ingen ved, naar de er komponerede, hvilke stepper,
skove og fjelde der har frembragt dem; de er et
levende vidnesbyrd om en Ijern fortid, som ikke
engang den kjender, der nu synger den under en
fremmed, stjernelysende himmel, paa fremmede
stepper . . .
»Lad os kjøre,« siger min fader. Vaska, som
havde staaet længe og hvilt, trækker raskt afsted,
og kjærren ruller hen ad den krogede vei nedover,
mod fordybningen; let støv sættes i sagte bevægelse
under hjulene og falder ligesom søvnig ned paa det
svagt duggede græs.
»Papa, forstaar nogen zigøinersproget?«
»De forstaar det vistnok seiv; men af andre
har jeg ikke seet nogen, som forstod at tale med
dem.«
»Jeg skulde saa gjerne ville lære det. Jeg
skulde saa gjerne ville vide, hvad han sang . . .
Papa, er de hedninger? Kanske han sang noget til
sine guder: hvorledes de levede, hvorledes de
krigede . . .«
Vi vendte hjem, jeg ligger allerede under teppet;
men min indbildningskraft arbeider og danner under
lige billeder i mit lille hoved, der sank dybere og
dybere ned i puden.
Nu fører man ikke bjørne længer omkring i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
