Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
børn trukket sig tilbage til teltene for ikke at være
øienvidner til henrettelsen, og kun af og til hørtes
fra et og andet sted et fortvilelsens skrig; mændene
arbeidede feberagtig med de sidste forberedelser.
De skjøv sine kjærrer til den yderste kant af leiren
og bandt dyrene til dem.
Kredsdommeren og Forna Fomitsch gik langs
rækken af de til døden dømte. Bjørnene var ikke
særdeles rolige: den usedvanlige omgivelse, de for
underlige forberedelser, den uhyre menneskemasse,
den store samling af deres ligemænd paa et sted
— alt dette bragte dem i en altereret stemning;
de ruskede heftig i sine kjeder eller gnavede paa
dem med en hui brummen. Den gamle Ivan stod
ved siden af sin store, enøiede bjørn. Flans søn,
en aldrende zigøiner, der allerede havde sølvtraade
i sit sorte haar, og hans sønnesøn, hin unge mand,
— Adonis — som havde tiltrukket sig Olga Pav
lovnas opmerksomhed, gik med dødblegt ansigt og
brændende øine frem og tilbage og bandt bjørnene.
Kredsdommeren var naaet hen til dem.
»Naa, gamle,« sagde han. »Giv børnene be
taling til at begyndeU
Der blev stor bevægelse i tilskuerskaren; snak,
skrig hørtes; men snart blev alt igjen stille og midt
i dødsstilheden lod en ikke høi, men bestemt stemme.
Det var den gamle Ivan, som talte.
»Tillad mig, gode herre, at sige et ord. Jeg
beder eder, brødre, lad mig være den første, som
skyder. Jeg er ældst af eder; jeg er nu snart niti
aar, og tra min barndom har jeg været bjørne-
—* » -r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
