Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En kujon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
»Doktoren vil straks komme; jeg har været hos
ham,« sagde Vasil Petrovitsch.
»Det var rigtig nødvendigt,« hvæsede Kusma
mellem tænderne.
»Hvorfor var ikke det nødvendigt, naar Du kan
faa en farlig betændelse. Og saa gaar Du frem og
tilbage trods mine anmodninger om at lægge Dig.
Du ved, hvorledes saadant undertiden kan ende?«
Ænde, som det vil, det er mig det samme,«
brummede Kusma.
»Aldeles ikke det samme, Kusma Fomitsch;
kom ikke med nogen dumheder,« sagde Marja
Petrovna rolig.
Disse ord var nok for at berolige Kusma. Han
satte sig endog hen til bordet og bad om te. Marja
Petrovna skjænkede i og rakte ham et glas. Da han
tog glasset af hendes haand, antog hans ansigt det
mest begeistrede udtryk, og dette udtryk passede
saa lidet til den uformelige, ophovnede kind, at jeg
ikke kunde lade være at smile. Lvoft smilte ogsaa;
alene Marja Petrovna saa medlidende og alvorlig
paa Kusma.
Der kom en doktor, sund og frisk som et æble,
en rigtig munter person. Da han fik se den syges
kind, blev hans sedvanlige, muntre ansigtsudtryk
meget bekymret.
»Kom, kora til Deres værelse; jeg maa faa se
rigtig paa Dem.«
Jeg gik efter dem ind i Kusmas værelse.
Doktoren lagde ham paa en seng og begyndte
at undersøge den øvre del af brystet, idet han for
sigtig følte paa det med fingrene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
