Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En kujon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
ledes det gaar, naar man ikke vil høre,« sagde Marja
Petrovna smilende.
»Og De vil ogsaa?« spurgte Kusma undseelig.
»Ja, ja, bare gjør, som jeg siger.«
Kusma lukkede øinene og rødmede af glæde.
»Ak ja,« sagde han pludselig, idet han vendte
sig mod mig. »Laan mig et speil; se der ligger et
paa bordet.«
Jeg rakte ham et lidet rundt speil; Kusma bad,
at jeg skulde lyse ham, og ved hjælp af speilet
undersøgte han det syge sted. Efter undersøgelsen
blev han mørk tilsinds, og uagtet vi begge anstrengte
os for at underholde ham med prat, sagde han dog
ikke et ord hele aftenen. —
Idag fortalte man mig som sikkert, at reserven
snart vilde blive indkaldt; jeg havde ventet det og
blev derfor ikke særlig overrasket ved efterretningen.
Jeg vilde kunne undgaa den skjæbne, som jeg
frygtede saa, ved at benytte mig af visse formaaende,
kjendte personer, og saaledes vilde jeg kunne for
blive i Petersburg og opfylde min pligt som reserve
der. Man vilde give mig en stilling her, ja, om det
kanske end blev som skriver. Men for det første
er det mod min natur at tage tilflugt til slige midler,
og for det andet er der noget i mit indre, som ikke
vil lystre en saadan beslutning, og som bedømmer
min stilling og forbyder mig at undgaa krigen. »Det
er ikke ret,« siger en indre stemme til mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
