Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En kujon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
»Men sig mig, Kusma, hvorledes er det egentlig
med Dig? Kanske det ikke er saa daarligt endda.«
»Ikke daarligt, siger Du ? Jo, kjære ven, meget
daarligt. Man tager ikke feil ligeoverfor slige smaat
terier. Se her!«
Forsigtig og langsomt løftede han teppet, knap
pede skjorten op — og en ulidelig liglugt slog mig
imøde. Begyndende paa høire side af halsen og
nedover var Kusmas bryst sort som fløiel, dækket
af en tynd blaaagtig hud. Det var kræft.
I fire døgn har jeg nu ikke lukket et øie ved
den syges seng, snart vaagede jeg sammen med
Marja Petrovna, snart med hendes broder. Hans
liv synes at hænge i en traad, men vil ikke forlade
hans kraftige legeme. Et stykke sort dødkjød har
man skaaret af ham og kastet væk, og doktoren
befalede, at man hver anden time skulde vaske det
store saar, som blev efter operationen. Hver anden
time gaar vi to eller tre hen til Kusmas seng,
vender og løfter hans store legeme, blotter det
frygtelige saar og ved hjælp af en guttaperkaslange
overgyder det med karbolvand. Hun sprøiter saaret,
og Kusma har endog kraft til at smile af og til,
»fordi det kildrer saa«, siger han. Det er med ham
som med alle de folk, som sjelden er syge, de finder
stort behag i, at man pleier dem som børn, og naar
Marja Petrovna tager »regjeringens tøiler« i sin haand,
som han kalder det, d. v. s. tager guttaperkaslangen
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
