Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En kujon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
røde, hele ansigtet lyste som en sol, naar den kaster
sine straaler over en vaad, trist eng, efterat de skyer
har spredt sig, der har hængt over den, og lader
solstraalerne trænge gjennem. Maaske havde han
glemt baade sin sygdom og sin skræk for døden;
en eneste følelse fyldte hans sjæl, og den fik nu sit
udtryk ved to smaa taarer fra hans lukkede, skjæl
vende øienlaag. Marja Petrovna saa ligesom for
skrækket paa ham nogle øieblikke, blev derpaa rød,
hendes ansigt antog et ømt udtryk, og hun bøiede
sig over den stakkels lidende og kyssede ham.
Da aabnede han øinene. »Min Gud, hvor jeg
skulde ønske at slippe at dø!« Og i værelset
gjenlød pludselig nogle underlige, svage, hulkende
lyd, der var aldeles nye for mit øre, fordi jeg tid
bgere aldrig havde seet dette menneske græde.
Jeg forlod værelset. Det var ikke mere, end
at jeg seiv havde begyndt at græde.
Ikke jeg heller vil dø, og alle disse tusender
vil det heller ikke. Kusma har da fundet en trøst
i sine sidste øieblikke, men hvorledes med dem, som
lalder i krigen. Midt i dødsangsten og sine fysiske
hdelser føler han noget, som gjør, at han ikke vilde
bytte de øieblikke, han nu lever, for hvilkesomhelst
andre i sit liv. Nei, med hine er det ganske ander
ledes. Det er nok saa, at død er død; men det er
da noget ganske andet at dø, omgiven af slegtninge
og saadanne, som holder at en, end at ligge der i
smudset og sit eget blod og vente paa, at nogen
kanske kunde komme og gjøre det af med ham,
eller paa, at kanonerne kommer og knuser dem som
andet kryb.
—tgsss -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
