Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En kujon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
straks efter blev tagen til soldat, derpaa talte man
om rettens haandhæver — »gid hundrede djævle red
ham lige i gabet«, saa snakkede vi om, at der var
lidet jord, og at derfor iaar nogle hundrede men
nesker havde brudt op fra flekken Markovka for at
udvandre til Amur . . . Samtalen dreiede sig alene
om det forgangne; om det fremtidige, om alle stra
badser, farer og lidelser, som ventede os alle, talte
ingen. Ingen interesserede sig heller for tyrkerne,
bulgarerne eller den sag, de nu var dragne ud for
at dø for.
En forbigaaende, halvdrukken soldat af lokal
regimentet blev staaende lige ved det sted, hvor vi
sad, og da jeg atter begyndte at tale om krigen,
sagde han meget bydende:
»Disse tyrker maa man hugge ned!«
»Maa man?« spurgte jeg, idet jeg uvilkaarlig
maatte smile ved den afgjørende tone i udtrykket.
»Ja vist, herre, saa der ikke bliver noget spor
igjen af dem, disse hedninger. Fordi saa mange af
os maa lide saa meget for deres skyld! Hvis han
f. eks. holdt sig rolig, og alt var fredeligt og stille,
da var jeg nu hjemme hos mine forældre og havde
det godt. Men naar han begynder at gjøre oprør,
da maa vi lide derlor. De kan være rolig for, at
det er saa, som jeg siger. Aa, en oigaret, herre,
om jeg tør bede!« vendte han sig med ét mod mig
og tog med haanden til huen.
Jeg gav ham en cigaret, tog farvel med mine
landsmænd og gik hjem, da min fritid nu ind
traadte.
»Han gjør oprør, og vi maa lide derfor,« klang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
