Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En kujon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
sine pladse. Straks sætter toget sig i
°g jeg ser ingen.
Dog jo, jeg fik se. Lvoffs, broder og søster
næsten løb hen til kupeen, og jeg blev frygtelig
glad derved. Jeg erindrer ikke, hvad jeg talte med
dem; jeg husker intet andet af det, de sagde til
mig, end denne sætning alene; »Kusma er død«.
Med denne sætning slutter optegnelserne i dag
bogen.
En uhyre sneslette ligger for os. Hvidklædte
høie omringer den, og paa disse høie staar hvide
rimede trær. Himmelen er mørk og hænger lavt
over os. Geværer klirrer, tæt paa hinanden følgende
kanonskud høres; krudtrøgen bedækker en af høiene
og trækker sig langsomt nedover mod sletten. Igjen
nem røgen kan man skimte en masse, som bevæger
sig. Naar man ser stivt paa den, ser man, at denne
masse bestaar af mange sorte punkter. Mange af
disse punkter rører sig ikke, men andre rykker
stadig fremad, de er endnu langt fra maalet, der
alene kan sees ved den røgmasse, som stiger op
derfrå, og uagtet antallet for hvert øieblik bliver
mindre og mindre.
En reservebataljon, som ligger paa sneen med
geværerne i hænderne, følger denne sorte masses
bevægelser med sine tusinde øine.
»De rykker frem, brødre, de rykker frem
O, maatte de bare komme fra det med held!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
