Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En nat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
•kl a -
heller ikke kjørt afsted for at træffe sammen med
dem. Som nær bekjendt af huset vil man tilstede
ham adgang til kabinettet, og det var blot det, som
behøvedes.
Ja, de vil sikkerlig slippe mig derind; jeg vil
sige, at jeg nødvendigvis maa skrive et brev. Bare
ikke Dunjascha falder paa at blive staaende hos mig
der i kabinettet . . . »Nu, gamle, kjør fortereU
raabte han til kusken.
Kusken var en liden mand med en af alderdom
krummet ryg, en styg hals, omviklet med et broget
skjær f, der stak frem under den meget brede frakke
krave, og med gulgraa lokker, der bølgede frem
under den store, runde hue — han smeldte med
tungen, trak i tømmerne, smeldte en gang til og
tale hurtig med brusten stemme.
»Vi skal snart være fremme, tvil ikke paa det,
Deres velbaarenhed. Naa, naa! . . . din rakker!
For en hest, Gud forlade mig! Naa!« Han gav
den af pisken, hvorpaa den svarede med en let be
vægelse med halen. »Jeg er ogsaa glad ved at tjene
Dem; men slig en hest husbonden har givet mig!
. . . Herskaberne blir sinte; men hvad skal man
gjøre? Og husbonden siger: »Du,« siger han,
»bedstefader, er gammel, saa tag da et gammelt
dyr! I vil da være alderskamerater,« siger han.
Og vore unge karle ler. De ler i vilden sky; hvad
bryr de sig deromf Men man ved jo, de forstaar
ikke noget?«
»Forstaar de intet ?•« spurgte den kjørende, der
paa samme tid sad og tænkte paa, hvorledes han
skulde hindre, at Dunjascha kom ind i kabinettet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
