Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En nat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
paa 25 aar, eller kanske lidt mindre. Og hvem ved,
hvoraf det kom, at han lagde haand paa sig.«
»Hvem?« spurgte passageren sagte og hæst.
»Ivan, ja, Ivan Sidoroff. Han levede sammen
med kuskerne. Det var en glad gut og arbeidsom,
det maa jeg rentud sige. Men hvad var det for et
menneske! Naa, se, en mandag, efterat vi havde
spist til aften, lagde vi os for at sove. Men Ivan
lagde sig uden at spise til aftens. Hans hoved vilde
sprænges, sagde han. Vi sov; men han stod op
om natten og gik. Ingen havde seet det. Om mor
genen gik vi ud for at spænde for, saa hang han
der i stalden. Han havde taget sæletøiet ned af
spigeren, lagt det ved siden — og saa fæstet tauget
der .. . Ak, Du store Gud! Dengang gik det mig
tungt gjennem hjertet. Men hvad for en aarsag kan
der da været til, at kusken hængte sig ? Hvoraf
kan det komme, at en kusk gaar hen og hænger
sig. Det er forunderligt.«
»Hvorfor da?« spurgte passageren, idet han
hostede og med skjælvende hænder hyllede sig
fastere ind i sin pels.
»Saadanne tanker eksisterer ikke hos en kusk.
Arbeidet er tungt, møisommeligt; om morgenen,
naar det hverken er lyst eller morgenrøde, saa
spænd lor og ud! Som man ved i trost og kulde.
Han kan da bare faa varme sig lidt i vertshuset,
saa afsted for at skrabe til sig, saa han faar fulde to
femogtyvere, og derpaa hjem — og sove. Da har
man ondt for at faa tænke. Men derimod en af
Deres lige, herre, naa, ja, det ved man, de faar
meget i hovedet af denne maden.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
