Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En nat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
var klarere end de andre og brændte med rødagtig
glans.
»Arktur,« hviskede Aleksej Petrovitsch. »Hvor
mange aar er det, siden jeg saa Arktur? Det var
endda i gymnasiet, da jeg stnderede . . .<?
Han havde ikke lyst til at vende øinene fra
stjernerne. Et menneske gik hurtig forbi paa gaden,
bankende haardt med sine frosne ben mod fortauget,
hyllende sig tættere ind i sin kolde frak; en vogn
for afsted, knagende med hjulene mod den haard
frosne sne; en kusk med en tyk herre kjørte forbi;
Aleksej Petrovitsch blev fremdeles staaende som
stivfrosset.
»Det maa dog ske!« sagde han tilsidst
Han gik hen til bordet. Fra vinduet hen til
bordet var i alt to favne; men han syntes, at det
var et langt stykke at gaa. Da han var kommet
frem og havde taget revolveren, gjenlød gjennem
det aabentstaaende vindu en tjern, men klar, skjæl
vende klang af en klokke.
»En klokkeI« sagde Aleksej Petrovitsch for
undret, dermed lagde han revolveren igjen paa
bordet og satte sig i lænestolen. —
IV.
»Klokken!« gjentog han. »Hvorfor hører man
klokken nuf«
»Ringer den til messe, kanske? Til bøn .. .
En kirke — kvælende hede. Vokslys. En gammel
agtig pope, fader Michail, forretter messen med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
