Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et møde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
langt, langt i det uendelige, stedse klarere og klarere.
Han havde ikke lyst til at reise sig fra bænken og
rive sig løs fra dette maleri og gaa til sit trange
værelse i hotellet. Men det var allerede sent; han
reiste sig og gik henad boulevarden.
En herre i let sommerdragt af silke, med straa
hat, omvunden med et langt musselinsslør (det var
den sommerdragt, som stedets spradebasser brugte),
reiste sig fra en bænk, som Vasil Petrovitsch netop
passerede, og sagde:
»Tør jeg bede Dem om fyr?«
»Vær saa god,« svarede Vasil Petrovitsch. Det
røde skin belyste et ham bekjendt ansigt.
»Nikolai, min ven! Er det Dig?«
»Vasil Petrovitsch?«
»Ja, netop ham seiv . . . Aa, hvor glad jeg er.
Det tænkte jeg dog ikke, det kunde jeg ikke ane!«
sagde Vasil Petrovitsch, idet han omfavnede sin ven
og kyssede ham tre gange. »Hvorledes er Du
kommen hid?«
»Aldeles ligetil. Jeg har faaet ansættelse her.
Og Du da?«
»Jeg er ansat som lærer ved gymnasiet her.
Jeg er netop nu kommen.«
»Hvor har Du taget ind? Hvis Du bor i ho
tellet , saa kom nu med det samme og gaa med
mig. Jeg er saa glad over at se Dig. Du har vel
ikke bekjendte her? Bliv med mig hjem, saa spiser
vi sammen til aftens, passiarer og tænker paa gamle
dage.«
»Ja, lad os det,« sagde Vasil Petrovitsch enig
i forslaget. »Jeg er saa glad, saa glad. Jeg kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
