Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et møde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
»Ak, Nikolaj, Nikolaj, det gjør mig ondt at se
paa Dig.«
»Det kan Du gjerne; Du kan græmme Dig,
saameget Du vil. Lad det bare gjøre Dig ondt,
det gaar over! Da vænner Du Dig dertil. Og naar
Du har vænnet Dig dertil, vil Du seiv sige: Hvad
for et faarehoved jeg dog er! Ja, det vil Du sige;
husk paa mit ord. Kom nu, lad os drikke et glas
og glemme disse vildfarne ingeniører; derfor har vi
ogsaa en hjerne, at vi skal fare vild . . . Og Du,
min kjære skolemester, hvormeget vil Du tjene?«
»Det er det samme for Dig.«
»Naa, for eksempel ?«
»Jeg vil tjene tre tusen, iberegnet privattimer.«
»Naa, ser Du; at plage sig hele sit liv med
privattimer for en tre tusen. Jeg derimod, jeg sidder
og ser paa; vil jeg, arbeider jeg, vil jeg ikke, saa
kan jeg lade det være; hvis jeg faldt paa at ligge
hele dagen paa sofaen og spytte i taget, saa kunde
jeg det ogsaa. Og penge . . . saamange penge, at
de ... de er for os en intetsigende ting.«
I spisestuen, hvor de var gaaet ind, var alt
beredt til aftensmaden. Kold roastbif taarnede sig
som et høit bjerg, bokser med konserver med bro
gede vignetter og grelle tegninger. En hel række
flasker stod der paa bordet. Vennerne drak først
en dram og begyndte saa at spise. Kudrjascheft
spiste langsomt og med afbrydelser; han var aldeles
fordybet i sin beskjæftigelse.
Vasil Petrovitsch spiste og tænkte, tænkte og
spiste. Han var meget urolig og vidste ikke, hvad
han skulde gjøre. Efter sin overbevisning skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
