Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et møde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
— altsaa maa Du have gjort dem uret, som Du har
taget det fra.«
»Det er let at sige, »hvem jeg har taget det
fra«. Jeg tænker og tænker, hvem jeg har gjort
uret i det stykke, men kan ikike tinde det ud. Du
ved ikke, hvorledes det gaar for sig. Jeg skal for
tælle Dig det, og Du vil kanske være enig med mig
i, at det ikke vil være saa let at udfinde, hvem har
lidt uretten.«
Kudrjascheff ringte. En apatisk tjenerskikkelse
i sort frak kom.
»Ivan Pavlijtsch, bring mig den plan, som hænger
mellem vinduerne i mit kabinet. Du skal se, Vasil
Petrovitsch, hvilket storartet verk; jeg begynder i
sandhed nu at tinde poesi i det.«
Ivan Pavlijtsch bragte forsigtig et uhyre blad,
som var opklæbet paa lærred. Kudrjascheff tog
det, skjøv talerkenerne omkring sig tilside, ligeledes
tiaskerne og glassene og lagde planen paa den af
rødvin flekkede dug.
»Se her,« sagde han, »det er tversnittet af vor
molo; se her er langsnittet. Ser Du den blaa farve?
Det er havet. Dybden er her saa stor, at en op
muring fra bunden vilde være umulig; derfor maa
vi først gjøre istand en seng for moloen.«
»En seng?« spurgte Vasil Petrovitsch. »En
underlig benævnelse.«
»En seng af store stene, som hver er mindst
en kubikfod stor.«
Kudrjascheff skruede saa af sin urkjæde en
miniaturpasser af sølv og tog med den længden
af en liden linje paa planen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
