Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
rede ogsaa, idet jeg anstrengte mig for at holde
takten og retningen med min sidemand. Ranselen
tyngede bagover, de tunge tasker fremover, ge
været hoppede paa skulderen, kraven paa den graa
kappe gnavede mig paa halsen; men trods alle
disse smaa ubehageligheder gjorde dog musiken, ko
lonnens regelmæssige, tunge bevægelser, den friske
morgenluft, synet af den lange svinebørste af bajo
netter, de solbrændte, grove ansigter mit sind fast
og roligt.
I husdørene samlede folk sig, uagtet det var saa
tidligt paa morgenen; fra vinduerne tittede halv paa
klædte skikkelser frem. Vi gik henad en lang, ret
gade, forbi torvpladsen, hvor allerede de moldauiske
bønder begyndte at samle sig med sine okseforspand;
gaden hævede sig opad mod fjeldet og gik lige forbi
byens kirkegaard. Det var en sur og kold morgen,
det duskede med fint regn; trærne paa kirkegaarden
skimtedes i taagen; bag de vaade porte og sten
gjærder tittede toppene af gravmonumenterne frem.
Vi gik forbi kirkegaarden, som vi havde paa højre
haand. Det forekom mig, at den saa betænkelig
paa os gjennem taagen. »Hvorfor gaar I der, I
tusinder, tusen verst for at dø paa fremmede marker,
naar I ogsaa kan dø her, dø rolig og lægge eder
under mine trækors og stenheller? Stans dog!«
Men vi stansede ikke. En ukjendt, hemmelig
magt drev os afsted; der er ingen sterkere raagt
end denne i det menneskelige liv. Enhver af os
vilde nok helst hjem; men hele massen gik lydig,
ikke for disciplinens skyld, ikke for sin overbevisning
om en retfærdig sag, ikke af nogen følelse af had til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
