Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
ikke meget oplagte til smil; mange var blevne ganske
blaa i ansigtet af kulde. Efter os kom jægerne.
»Naa, uslinger, se til at komme gjennem! I
drukner ellersU skreg de.
»Man havde meget let kunnet drukne,« lød det
fra det 8de regiment. »Det er ingen sag for ham,
som er saa høi; han er bare blevet lidt vaad i
skjegget. Helten har vist sig! Her kunde folk
godt drukne.«
»Du kunde sat Dig paa min kjedel. Jeg skulde
baaret Dig tør over.«
»Ja, det er sandt, broder, at jeg ikke kom til
at tænke paa det,« svarede godmodig den lille soldat
paa spottegloserne.
Ophavsmanden for al denne dumhed var alle
rede paa det tørre og stod nu paa bredden, høi
modig betragtende den i vandet plaskende masse
tolk. Han var vaad til sidste traad, hans lange skjeg
var virkelig ogsaa blevet vaadt. Vandet randt ned
over hans klæder; hans lakerede støvler var fulde
af vand, og han raabte uafladelig for at opmuntre
soldaterne;
»Fremad, børn! Som Suvaroff!«
De gjennemvaade officerer med sure ansigter
flokkede sig omkring ham. Her stod ogsaa Ventsel
med fordreiede ansigtstræk og allerede uden sabel.
Imidlertid havde generalens kusk gaaet frem og
tilbage langs bredden og prøvet med piskeskattet,
til han havde fundet et sted lidt tilside for det,
hvor vi gik over; der gik vandet ikke engang til
hjulakslerne. Her kjørte han over.
»Se der, Deres excellence, der kunde man have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
