Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
men jeg erindrer ingen af dette storartede følge
undtagen en paa en graa hest, i almindelig uniform
og med hvid hue. Jeg husker det blege, trykkede
ansigt, trykket af bevidstheden om tyngden af den
fattede beslutning. Jeg husker, hvorledes taarerne
trillede ned over hans ansigt og faldt som lyse,
klare draaber paa den mørke uniform; jeg husker
den krampagtige bevægelse af hans haand, der holdt
tøjlen, de skjælvende læber, som udtalte noget,
sandsynligvis en hilsen til de tusinder af unge mænd,
som nu vilde miste sit liv, derover græd han, Alt
dette viste sig for mig og forsvandt, som skulde det
været oplyst et øieblik af et lyn. Jeg var saavidt
kommet lidt tilaande igjen, Jkke efter marschen,
men efter den overmenneskelige, rasende begeistring,
da jeg løb forbi ham med geværet i den ene haand
og huen i den anden, idet jeg viftende med denne
skreg øredøvende hurraer, som jeg dog paa grund ai
den almindelige raaben seiv ikke kunde høre.
Alt dette viste sig for mig og forsvandt. Saa saa
jeg bare de støvede gader, der udsendte en sviende
varme, de af den indre bevægelse og ai henved en
versts løb udmattede soldater, der var næsten syge
af tørst; og saa hørte jeg raab af ofiicererne, som
kommanderede, at alle skulde gaa i geled og i takt
-— se det var alt, som jeg saa og hørte fem minuter
efter. Og efterat vi endnu havde gaaet et par verst
og kom ud paa marken, hvor vi slog leir, kastede
jeg mig ned, aldeles tilintetgjort baade paa sjæl og
legeme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
