Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
ham op, vask ham og læg ham i teltet! Der kan
han hvile ud. Sæt geværerne sammen!» komman
derede han.
Hans hænder skalv, de var røde og opsvulmede
af blod. Han tog op sit lommetørklæde, tørrede
hænderne og gik bort fra soldaterne, som stillede
geværerne i pyramider og herunder knurrede lidt
hen for sig. Nogle gik smaasnakkende hen til den
slagne og løftede ham op. Ventsels gang var nervøs,
mat; han var bleg, hans øine lynte, og paa hans
muskelbevægelse kunde man se, hvor han bed tæn
derne sammen. Han gik forbi os; men da han
mødte mit stive blik, smilte han unaturlig spodsk
med sine tynde læber, og idet han hviskede noget,
gik han videre.
»Blodsuger!« sagde Shitkoff med had i stemmen.
»0g Du, herre, Du gaar lige i gabet paa ham? Vil
Du ogsaa i kugleregnen gaa og være tilvens med
ham? Vent, vi skal nok faa ret paa ham!«
»Skal vi anklage ham?« spurgte jeg. »Men
hos hvem?«
Og han brummede noget for sig seiv.
Fjodoroff, som allerede havde forespurgt sig
hos jægerne, hvorfor dette var skeet, var allerede
kommen tilbage.
»Uden nogen grund mishandler han folkene,«
sagde han. »Mens de var paa marschen, havde
denne soldat, Matjuschkin, røgt en eigar. De gjorde
holdt — han havde geværet ved foden, og eigaren
»Nei, ikke anklage ham. I slaget skal vi
nok . . .«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
