Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Reise fra Orenburg til Astrachan. — Kosakkernes Størfiskeri paa Floden Ural. — Reise over den Kirgisiske Steppe med Kameler. — Ophold hos Kirgiser-Chanen Dschanger i hans Pallads midt paa Steppen. — Besøg hos den Kalmukiske Fyrste Tiumén. — Ankomst til Astrachan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
foruden sit Modersmaal Tatarisk. Hun rostes af alle Mennesker som
en meget godmodig og elskværdig Dame. Karelin nævnede aldrig hen-
des Navn, Uden at tilføie: ,,ah oomme ello est ajmablel« (oh! hvor
hun er elskværdig). Uheldigt for os var det, at hun var høit frugt-
sommelig, hvorfor vi ei fik hende at seez thi da hun forstod det Tydste
Sprog, havde vi med Lethed kunnet tale med-hende, og hun kunde
tjent os som en behagelig Tolk iSamtalerne med Chanen. Den
Kirgisiske Gemalinde, havde Chanen maatet tage, for ei at støde sine
Landsmændz men da hun var en simpel Kirgiserinde, født og baaren
i en Kibitke, og altsaa ligesaa uvidende og raae som alle de andre,
saa var hun ham ganske ligegyldig.
Chanen besøgte os et Par Gange daglig i vore Værelser, sam-
talede med os, spillede Billard med Lieutenant Due og Karelin, et
Spil, hvori han havde megen Færdighed. Han forstod paa en smuk
Maade at forene sin Værdighed som regjerende Fyrste med en vis Be-
skedenhed ligeoverfor et Par Repræsent—anter for Europæist Videnskabe-
lighed. Fra Astrachan havde han ladet hente forskjellige Bine til os,
hvilke Mahomedanerne selv ikke tør drikke, og havde en Russisk Kok,
som forstod den Europæiske Kogekunst. Vi havde saaledes et velforsy-
net Taffel, og Karelin forsikkrede, at han gjerne havde spiist med os, naar
han ikke paa den Tid havde været noget upasseligz maaskee han ogsaa
frygtede for, at det skulde vække nogen Forargelse hos de simple Kir-
gisere. Til Frokost opvartedes iblandt andet med et Slags.Spegepøl-
ser af Hestekjød, hvilke saae ligesaa appetitlige ud, som de vare velsma-
gende.
Kirgiserne have en god naturlig Forstand, meget romantiskt i de-
res Charakter, ere Venner af Eventyr, stolte, magelige, venlige, vel-
lystige, og egentlig ikke blodtørstige. Den lille Hordes Sæder, hvorom
her fornemmelig er Tale, ere ved den nærmere Forbindelse og Handel
med Rusland, mærkelig forbedrede. Deres Fruentimmer roses for
Godmodighed og Huslighed. Da de leve af Fædrist, saa have de
intet andet at tage vare, end at passe deres Faar, Qvæg, Heste og
Kameler. Naar en Egn er afgræsset, flyttes Kibitken til et andet
græsrigt Sted. De leve saaledes i stor Magelighed, og for at "«·for-
slaae Tiden, ride de omkring paa Steppen og besøge hinanden, sætte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
