Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
og i de følgende Sommermaaneder. Efter nogle Ugers
Forløb begynder Æglægningen, særlig i August, September
eller endnu senere. Æggene, der er runde, glasagtige,
lyse og meget elastiske, lægges i større eller mindre Hobe
i Revner i Jorden, under Græs, Mos eller raadnende
Plantedele, hvor Solstraalerne ikke kan naa dem. Sneglene
fortsætter Æglægningen i længere Tid; én Snegl kan i Løbet
af nogle Dage lægge flere Hundrede Æg. Eftersom Vejret
er mere eller mindre gunstigt, udvikles Æggene hurtigere
eller langsommere; er det varmt, kan de udvikles i 3
eller 4 Uger; er det koldere, varer det længere; hyppigt
overvintrer Æggene, navnlig naar de er lagt sent. Man
kan derfor træffe Snegleunger baade om Efteraaaret og
om Foraaret i April—Maj. Æggene er overordentlig sejge
og taaler baade Kulde og Varme; ved stærk Varme skrumper
de ind; men kommer der atter Fugtighed, svulmer de
igjen op. De smaa Sneglelarver, der, naar de slipper ud
af Æggene, er 2 Mm. lange, naar de trækker sig sammen,
10 Mm., naar de strækker Kroppen, adskiller sig kun fra
de voxne ved Størrelsen. I den første Tid holder de sig
samlede; snart begynder de imidlertid at spredes, tager
ivrigt Føde til sig og kan være udvoxede efter omtrent 6
Ugers Forløb.
Sneglene dør ikke som Insekterne, naar de har lagt
Æg, men kan blive flere Aar gamle og formere sig flere
Gange, naar Vejret er dem gunstigt. De gjør megen
Skade baade paa Marker og i Haver. I Haverne æder de
Bladene af alle Slags Grøntsager; Jordbær og Frugt spiser
de ogsaa gærne. De Snegle, der gjør mest Skade paa
Markerne, er den nøgne graa Agersnegl (Limax agrestis L.),
der bliver c. 5 Cm. lang, er rødlig graa paa Ryggen og
lysere graa eller hvidlig paa Fodskiven, og Ravsneglen
(Surxinea putris L.), der har et tyndt, graaligt, spidst
Sneglehus med en stor Skalmund. Paa Markerne æder de det
unge Korn, Kløver, Roer og Kaal, idet de særlig vælger
de unge, saftige Plantedele; undertiden skal de ogsaa
angribe de underjordiske Plantedele, f. Ex. Kartofler, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
