- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
5

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

5

Men det blev ikke mere meel uvejret end disse
draaber. Længer inde maa det ha været slemmere,
for pludselig kom ved en bøjning at stien en vild
fjeldbæk styrtende med jord, sten, is- og træstykker.
Jeg maatte klavre opover lien og havde stor møje
med at komme frem.

Da det led mod kvælden, og da skogkløften
udvidede sig lidt, kom jeg til en smal dal, hvis
længele jeg ikke kunde bedømme, da skodden efter
uvejret fyldte den. Engene var dækkede med
hagl. Elven var gaat over sine bredder og havde
revet kloppen bort, saa jeg ikke vidste, hvordan
jeg skulde komme over til den anden side, hvor
jeg saa en liden hvid kirke og bordtagene paa
nogle huse skinne gjennem taagen.

Det var koldt. Jeg raabte over til nogle folk,
som arbejdede nede ved elven med at stanse de
drivende buske og tømmerstykker og lede strømmen.
De skreg over til mig igjen, at de ikke kunde hjælpe
mig; jeg fik vente, til vandet sank.

Men det kunde gjerne vare hele natten. Saa
vilde jeg heller vaage at vade gjennem elven. Men
da de paa den anden side saa min hensigt, vinkede
de advarende til mig. En høj, mager, sortskjægget
mand sætter en lang stang ud i vandet og svinger
sig ved hjælp af den over til mig. Saa hober han
stene oppaa hinanden tæt ved bredden og lægger
paa dem et bord, som de andre sky ver over til
ham. — Saa tog han mig i haanden ogsa: „Hold
nu fast", og førte mig saa over det huskende bræt
hen til den anden side. Mens vi endnu gyngede
ude over vandet, begyndte aveklokken at lyde, og
folkene tog sine hatte af.

Den høje, sorte mand fulgte mig henover de
knitrende ishagl op til landsbyen.

„Slig er det", mumlede han undervejs, .,lar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free