II

                1.
Det er hvidt herude,
Kyndelmisse slaar sin Knude
overmaade hvas og haard;
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tyjt staar Træ i Skoven
som udi min Abildgaard.

                2.
Det er tyst herude,
kun med sagte Pik paa Rude
melder sig den smaa Musvit;
der er ingen Fugl der synger,
Finekn kun paa Kvisten gynger,
ser sig om og hvipper[1] lidt.

                3.
Det er kildt herude,
Ravne skrige, Ugler tude
søge Føde, søge Læ;
Kragen spanker om med Skaden
højt paa Rygningen af Laden,
skeler til det tamme Kræ.

                4.
Inderlig jeg længes
efter Vaar, men Vintren strænges,
atter Vinden om til Nord!
Kom Sydvest, som Kulden tvinger,
kom med dine Taagevinger,
kom og løs den bunde Jord!