Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norden fra Oldtiden til Calmarunionen Aar 1397
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
Halfs Kjæmper, at de under Latter og Spøg kappedes om at springe
i Havet, da engang under en frygtelig Storm flere af Besætningen
maatte overbord for at lette Skibet. Samtidigt med Half nævnes
en anden navnkundig Viking af Kongeæt, Hake, der ogsaa var fra
Hørdaland; denne havde blandt andre Kjæmper den ubetvingelige
Starkad fra Thromsø i sin Tjeneste. Hake nøiedes ei som Half med
den blotte Krigerære uden Erobringer; han seirede over Kong
Hugleik i Svithjod, og underlagde sig hans Rige. Angreben nogle Aar
senere med overlegen Magt af Hugleiks Slægtninge, seirede han
vel over disse, men blev selv dødeligt saaret; han lod sig da,
fortælles der, lægge i et Krigsskib, fyldt med døde Mænd og Vaaben,
lod Skibet antænde, og derpaa for fulde Seil og strygende Vind
drive ud til Havs.
I hele denne ældste Periode synes Vikingetogene ikke at have
strakt sig udenfor de nordiske Lande og Østersøens Kyster.
Sildigere, mod Slutningen af det 8de Aarhundrede, færdedes Vikingerne
i store Skarer i fjernere Farvande, og navnligt fik deres. Antal en
3tor Tilvext ved Undertvingelsen af alle de Smaakonger, hvoraf de
nordiske Lande vrimlede, forinden Enevoldskonger opkastede sig
over Rigerne. Da droge mange af disse Smaakonger med Slægt
og Tilhængere ud paa Vikingefærd, opdagede, erobrede og nedsatte
sig i fremmede Lande. Forinden vi gaae over til disse større
Vikingetog, skulle imidlertid Vikingerne og overhovedet de nordiske
Søkrigeres Færd i Almindelighed, deres Skibe, Stridsmaade m. m.
beskrives, saavidt vi derom have Kundskab.
De Øiemed, i hvilke Vikingetog bleve foretagne, vare efter
Sagaerne fornemmeligt at erhverve sig Hæder og skaffe sig Gods.
Færden var altsaa ofte ligesaameget en Handelsreise som et
Krigstog, oftest vel en Forening af begge Dele. Af de Beretninger, man
har om Maaden, hvorpaa Vikingelivet ytrede sig, fremgaaer det, at
disse Tog udførtes paa en for hine Tider sjelden og med Hensyn
til Øiemedet mærkelig Ærlighed og Humanitet. Vikingefærderne
betragtedes som hæderlige og retmæssige; Krigerhaandværket
an-saaes for en den bedste og fornemste Samfundsklasse nærmest
tilhørende Syssel, og det var en Æressag for den høibyrdige Yngling
at have indlagt sig Berømmelse og samlet sig Skatte paa
Vikingetog. Paa Grund heraf førtes disse i Almindelighed paa en
hæderlig Maade, og vi kjende foruden de forhen paapegede af Half og
hans Mænd vedtagne Love andre Forskrifter, igjennem hvilke gaaer
den samme Aand. Saaledes bestemte enkelte saadanne, at man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
