- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
11

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norden fra Oldtiden til Calmarunionen Aar 1397

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

11

under Anførsel deels af Kongerne Halfdan og Gorm, deels af de
saakaldte Lodbrokssønner. De herjede grusomt i hele Østangel, og
underlagde sig saavel dette District som Northumberland og hele
den østre Deel af England. Efter flere Aars Kampe, førte med
afvexlende Held paa begge Kanter, maatte den engelske Konge
endelig i 878 slutte Fred med dem paa aldeles lignende Vilkaar,
som dem Ganger Rolf senere gik ind paa i Frankrige. Saagodtsom
to Trediedele af hele England kom saaledes til at tilhøre Danerne,
nemlig Northumberland, Østangel og en stor Deel af
Mellem-England. Dette Danerige, fornemmelig de østlige og nordlige Egne
opfyldtes med nordiske Nybyggere, meest danske, men ogsaa især
i Northumberland norske, der hovedsageligt kom fra Irland og de
skotske Øer. Nordisk Sprog blev herved forherskende, og dansk
Lov blev den gjældende. ^

I Løbet af det Tidsrum, i hvilket de her omtalte Begivenheder
fandt Sted, var det skandinaviske Norden blevet ordnet til trende
Hovedriger. Den herved indførte nye Tingenes Orden gav
Anledning til, at mange Misfornøiede droge ud, og forøgede
Vikingehærenes Skarer. I Norge havde Harald Haarfagre under sine
idelige Kampe for at erhverve sig Enevældet havt en Mængde
Søtræfninger. Han havde saaledes ved Solskel, en 0 ved Ædø i
Romsdalen, seiret over Kong Hunthjof af Møre og Nøkkve af
Romsdalen, og senere slaaet den sidstes Søn Sølve sammesteds. Den
afgjørende Kamp stod imidlertid i Hafursfjord, det nuværende
Hafrsfjord eller Hafrsvaag. I dette Slag seirede han 872 over
endeel Smaakonger, og blandt dem de mægtigste, der hidtil havde
modsat sig hans Herredømme i Norge. Dette Slag bragte mange
mægtige Mænd til at vandre ud med sine Tilhængere for
andetsteds at søge sig Frihed og Magt. Disse droge om paa Vikingetog,
og Mange af dem nedsatte sig efter lang Omsværmen paa
Orkn-øerne, Shetlandsøerne, Syderøerne, i Skotland og Irland og det af
Nordmanden Naddodd og Svenskeren Gardar nyligt opdagede Island.
Fra de skotske Øer dreve mange af disse Udvandrede Sørøveri
paa Norges Kyster, og dette foranledigede Harald til et Tog over
Vesterhavet mod dem. Han underlagde sig paa dette Tog ikke
alene de nævnte Øer, men ogsaa Øen Man. De Jarler, han
indsatte her, befæstede hans Herredømme, og udstrakte dette endog
til en stor Deel af Skotland.

Harald Haarfagres Søn Erik drog allerede i en meget ung
Alder paa Vikingetog. Disse gjaldt ikke alene Østersøens Bredder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free