Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norden fra Oldtiden til Calmarunionen Aar 1397
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
redde sig ved Flugten; dette vilde lian dog ikke, og skjønt
Udfaldet af en ny Strid neppe kunde være tvivlsomt, oppebiede han
roligt det sidste og endelige Anfald. Dette indledede ogsaa den
haardeste Kamp paa denne mærkværdige Dag; neppe veed
Fortidens Annaler at berette om en mere rasende Strid. Vaaben
kastedes i saadan Mængde ind paa Ormen, at de faldt i en
uafladelig Strøm, og vanskeligt kunde de afbødes med Skjoldene.
Forbitrede over dette haarde Anfald, ophidsede af Dagens Tummel,
og fast besluttede paa at sælge sit Liv saa dyrt som muligt,
feg-tede Ormens Mænd som Rasende; Mange løb udenbords i
Hidsigheden for at naae sine Modstandere med Sværdene.
Erik Jarl stod i en Skjoldborg paa sit Skib; da kom en Pil
farende over hans Hoved og gik langt ind i Rorkoppen. Strax
efter kom en anden, trængte mellem Jarlens Haand og Side,
og gik lige gjennem et Sæde bag ham. Begge vare udsendte fra
Einar Thambarskelvers kraftige Haand. „Skyd Du den store Mand
der," sagde Jarlen til en stærk Bueskytter, Fin Evindssøn, „ikke
har jeg Lyst til at faae en tredie Piil fra liam." Som Einar holdt
paa at spænde sin Bue, skjød Fin; Pilen rammede Einars Bue, og
knækkede den med et stort Brag. „Hvad brast saa høit?" spurgte
Olaf — „Norges Rige af Dine Hænder" var Einars Svar. „Saa
stort var Braget dog ei heller", tog Kongen atter til Orde, „se
her, tag min Bue, og skyd med den." Einar tog Buen og spændte
den, men kastede den strax igjen fra sig. „For veg, for veg er den
mægtige Konges Bue", sagde han, greb sit Sværd, og stred
mandigt med dette.
Saa sløve vare Sværdene blevne, at de ei mere bede paa;
Kongen saae dette, og uddeelte nye og skarpe Vaaben. Meest
haardnakket værgede Stavnboerne og Kjæmperne forud sig;
midtskibs var Mandefaldet størst, og snart begyndte her at blive tyndt
for Folk. Opmuntret heraf forsøgte Erik Jarl Entring; ved Hjælp
af den anbragte Fortømring lykkedes det ham ogsaa at naae
Ormens Dæk, men ligesaa hastigt kastedes han tilbage.
Dog Kampen var altfor ulige; Olafs Mænd vare udmattede af
den langvarige Strid; nye og friske Skarer strømmede stedse til
Jernbarden og de øvrige nærmest liggende Skibe, og endelig vovede
igjen Olaf Skøtkonung selv at gjøre Angreb mod Forstavnen af det
norske Kongeskib.
Erik entrede paanyt, og den lille heltemodige Skare maatte
trække sig tilbage til Ormens Agterende. Høiest i Bagstavnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
