Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Sømagter udenfor Norden fra Oldtiden til 1648
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
Den skjønneste Daad, Grækernes Søkrigshistorie har at opvise,
var det fuldstændige Nederlag, de tilføiede Xerxes’s umaadelige
Flaade. Den skal have bestaaet af 1207 Triremer med 278000
Mands Besætning foruden omtrent 3000 Transportskibe med 240000
Mand. Imod denne uhyre Styrke kunde Grækerne kun sætte 271
Triremer. Stormfuldt Veir ag slette Dispositioner ødelagde en stor
Deel af den persiske Flaade, og ved Artemisium men især ved
Salamis vandt Grækerne glimrende Seire. I dette sidste Slag, der
stod omtr. 408 før Chr. F., var Grækernes Flaade ved tilsendte
Forstærkninger stegen til 380 Triremer, medens dog Persernes
anslaaes til 1000 å 1200 Skibe. Det trange Farvand, som hindrede
Perserne i tilfulde at udvikle sin hele Styrke, den udmærkede
Dygtighed og store Hurtighed, hvormed de græske Skibe
manøvreredes, gav snart disse den meest afgjørende Seier ihænde. Det
var i dette Slag, at den heltemodige Artemisia, Dronning af Carien
og Persernes Allierede, forbitret over at see Kongen af Colynde
feigt tage Flugten, med sin Spirone borede hans Skib isænk. Da
hun endelig selv blev nødt til at flygte, opsatte hun græsk Flag
eller Distinctionstegn, ved hvilken List det ogsaa lykkedes hende
at undkomme.
Carthagos Vælde tilsøes kunde ei med Ligegyldighed betragtes
af Romerne, mindst naar hiin Republiks dristige Søfolk underlagde
sig saa rige Lande som Spanien og Sicilien. Udmærkede i Krig
tillands men Carthagenienserne underlegne som Sømænd, gik
Romernes Bestræbelser ud paa at gjøre Søkrigen saa lig den tillands
som muligt, og Duilius opfandt til den Ende en Slags Entredræg,
der, anbragt paa en svær Jernkonus, ved en Jolle firedes ned paa
Fienden for at holde ham fast, I Forbindelse hermed stod en
Bro, der var opheiset under Kranen til denne Entredræg, og som
blev sluppen ned paa det fiendtlige Skib, naar man ved Hjælp af
Dræggen havde haget sig fast. Før den første puniske Krig havde
Romerne ingen Flaade, men de indsaae, at de i en Krig mod
Carthago Intet kunde udrette uden en saadan, og uhørte vare de
Anstrengelser, de gjorde for at skabe sig den. En carthageniensisk
Qvinqvireme blev tagen ved Italiens Kyster; denne tjente som
Model, og i Løbet af to Maaneder havde de færdige 20 Triremer
og 100 Qvinqviremer. Rofolk oplærtes iland paa dertil indrettede
Bænke i Brugen af Aarerne, og paa denne tarvelige Maade søgte
man at indøve Besætninger til Skibene. Samtlige vare disse
forsynede med den af Duilius opfundne Maskine. I det første Søslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
