Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Sømagter udenfor Norden fra Oldtiden til 1648
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Til den Ende istandbragte Pave Pius den 5te 1571 med
Spanien, Venedig og Johanniterne et Forlig, ifølge hvilket skulde
tilveiebringes en Flaade af 200 Galeier og 100 Krigsskibe, og en Hær,
bestaaende af 50000 Mand og 4500 Heste. Johan af Østerrige
betroedes Anførselen over den i Overeensstemmelse hermed
samlede Styrke, og i Spidsen for omtrent 200 Fartøier, hvoriblandt 6
store Krigsskibe, traf han i Bugten ved Lepanto den over 260
Skibe talrige tyrkiske Flaade under Commando af Ali Pascha.
Under Johan af Østerrige befalede paa den christne Flaade de
navnkundige Admiraler, Genueseren Andreas Doria og Venetianeren
Michael Barbarigo.
Begge Flaader nærmede sig hinanden i bøiede Linier med
Fløiene nærmest hinanden, idet begge bag Hovedstyrkens Centrum
havde sin Reserve opstillet. De Christne havde i Begyndelsen
baade Vind og Sol mod sig, hvilket Forhold dog senere vendte sig
til deres Fordeel. Kampen var yderst blodig og langvarig; det
lykkedes i Begyndelsen Tyrkerne at omgaae sine Modstanderes ene
Fløi, hvor de anrettede et stort Blodbad, dog maatte de ved
tililende Bistand vige; Tyrkerne vare allerede ved de svære Skibes
heftige Ild komne i Uorden, man skred til Entring, een Gang
bleve de Christne slaaede tilbage fra den tyrkiske Overadmirals
Skib, og først anden Gang lykkedes det dem at tage det, og
dermed ogsaa gjøre en Ende paa den morderiske Kamp.
Tyrkernes Tab angives til 30,000 Døde; 220 Fartøier bleve
tagne og 40 ødelagdes. De Christne havde et Tab af 15 Galeier
og 10000 Mand. Et umaadeligt Bytte blev gjort.
Efter dette store Nederlag formaaede den tyrkiske Marine
ikke mere at hæve sig, og det er først længe senere, at den atter
viser sig paa Krigstheatret.
Søvæsenet i det vestlige Europa havde imidlertid undergaaet
høist væsentlige Forandringer; Lidet er derom at sige før det 15de
Aarhundrede; thi indtil da var Middelhavet Centrum for al
Handel og Søfart. Men efterat Compasset i 1302 var opfundet af
Flavio Gioya fra Amalfi i Neapel, vaktes ogsaa hos de vestlige
Nationer Lysten til at beseile Verdenshavet, og gjøre Opdagelser.
Saa vigtig en Opfindelse som dette var, vilde dog denne alene
neppe have været istand til saa hastigt at give Skibene den
forbedrede Bygningsmaade, som krævedes paa de Have, som nu
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
