Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Sømagter udenfor Norden fra Oldtiden til 1648
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
at trodse det mægtige Spanien, og afkaste det Aag, som Hertug
Albas Tyranni havde gjort dem utaaleligt.
Drevne til det Yderste af Sorg over deres Lands Tilstand og
Forbitrelse over Statholderens Grusomheder og Haan, dannede
flere af Landets fornemste Mænd som Adrian de Bergh, Brederode,
Egmont o. fl. et Kaperforbund for at forurolige Spaniernes Handel.
Dette Forbund, i Begyndelsen saa ubetydeligt, var egentlig
Oprindelsen til den hollandske Republik, som siden kunde maale sig
med de største Sømagter.
Med afvexlende Lykke kjæmpede disse Frihedshelte en
Tidlang mod de Skibe, som Hertugen afsendte mod dem, men i 1571
vandt de en afgjørende Seier over den spanske Flaade, og vare nu
Mestere tilsøes. Uden Tilflugtsteder at støtte sig paa kunde disse
saakaldte Søgeuser alligevel ikke holde sig, og saadanne fandt de
i England, hvor Dronning Elisabeth hemmeligt understøttede dem.
Spanierne besværede sig imidlertid herover, og de Confederede
maatte forlade England, men satte sig fast i Enkhüsen ved
Zuider-Søen ligesom i Briel, hvilke Pladse de bemægtigede sig ved Hjælp
af en 40 Skibe stærk Flaade.
Fra nu af erklærede de sig uafhængige, og flere Byer sluttede
sig til dem. Det blev saaledes nødvendigt for Hertugen af Alba
at gjøre større Anstrengelser for at kue dem, men Alt forgjeves;
alle Foretagender mod Briel mislykkedes, de spanske Skibe bleve
Alle tagne og ødelagte.
Det var til Følge heraf, at Hertugen af Medina afsendtes med
en Flaade, som dog ei kunde hindre en Escadre fra Vliessingen i
at bemægtige sig en stor Convoi fra Lissabon; den maatte
derimod med Tabet af flere Skibe løbe ind til Antwerpen.
Opmuntrede herved gjorde Hollænderne et Angreb paa en fra Antwerpen
kommende og af 42 Krigsskibe tilligemed Handelsskibe bestaaende
Flaade. Kampen var haard, og varede i to Dage, men
Hollænderne seirede, og Spanierne maatte med stort Tab vende tilbage.
Paa Grund af disse og andre Nederlag udrustede Alba nu i
Antwerpen en stor Flaade paa 64 Skibe under Beauvoir, hvis
Bestemmelse det var at undsætte Middelburgh. Efter flere forgjæves
Forsøg paa at lokke Hollænderne ud fra Vliessingen, forsøgte endelig
Beauvoir at landsætte de til Undsætningen medbragte Tropper, men
en opkommen Storm splittede hans Skibe ad, nogle gik tilgrunde,
og et drev ned blandt den hollandske Flaade, som var kommen
ud, og ei alene tog dette men ogsaa et af de spanske Admiralskibe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
