Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Sømagter udenfor Norden fra Oldtiden til 1648
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Lillo liggende Hovedstyrke. Ogsaa denne søgte han at overrumple ;
dette lykkedss vel ei ganske, dog erobrede Hollænderne 2, og
opbrændte 4 af Fiendens Skibe.
For at udslette det ufordeelagtige Indtryk, som disse stadige
Nederlag maatte gjøre, beredte Statholderen sig til med fornyet
Kraft at fortsætte den Aaret forud begyndte Beleiring af Leyden.
Bragt til det Yderste ved de af 62 Batterier understøttede Masser
af Beleirere, saae Prindsen ingen anden Udvei, end at sætte under
Vand det låve Land, som omgiver Leyden. Han lod derfor
gjen-nembryde Dæmningerne, og de store Floder samt Canalerne, hvis
Vande saaledes bleve slupne løs. oversvømmede i et Øieblik hele
lavlandet tilligemed den spanske Leir. Paa dette nye Hav
organiserede nu Prindsen en Flotille af 160 fladbundede Pramme,
hvormed den erfarne Boisot kom den haardt betrængte Stad tilhjælp.
Vel søgte Spanierne at opdæmme Vandet igjen, men en opkommen
Storm bragte det kun til at stige end høiere; de vare tilsidst nødte
til at ophæve Beleiringen, forsænke alt sit svære Artilleri, og trække
sig tilbage, haardt forfulgte af den hollandske Flotille. Af det
10000 Mand stærke Beleiringscorps kom kun 7 å 8000 tilbage.
Efter Unionen til Utrecht i 1579 voxede Hollændernes Handel
stedse mere, deres Marine udvikledes, og de gjorde sig snart
agtede over den hele bekjendte Verden. Det er dog ei førend i
1588, at vi atter finde dem som Deeltagere i betydeligere maritime
Foretagender. Det var nemlig da, at Philip den 2den udrustede
sin store Armada, som skulde skaffe ham Hevn ei alene over hans
oprørske Undersaatter i Nederlandene men ogsaa over Dronning
Elisabeth. I 8 Aar rustede han sig hertil, men Englands Dronning,
i Forbund med Generalstaterne, ansaae det bedre at forekomme
den truede Invasion. En forenet Flaade paa 150 Skibe, hvoraf 24
hollandske, afsendtes derfor under Commando af Admiral Howard
til Spanien, og det lykkedes den ogsaa her at erobre Cadix.
Mod Slutningen af Philip den 2dens Regjering fandt denne
Monark, at alle Forsøg paa at føre Hollænderne tilbage under sit
Herredømme, vare forgjæves, og han tillod dem derfor at drive Handel
paa Spanien under fremmed Flag. Ikke saa hans Eftermand Philip
den 3die, som derimod lod lægge Beslag paa alle hollandske Skibe
i spanske Havne, og som derved foranledigede en Krigserklæring
fra Generalstaterne. Ifølge denne sendte de 63 Skibe med 8000
Mand Landtropper til de spanske Kyster. Ankommen der blokerede
Admiralen Van der Does den spanske Flaade i Corunna; de stærke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
