Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Norden fra Calmarunionen til omtrent 1700
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
talrig lybecksk Flaade og erobrede 10 Skibe, hvoriblandt
Admiralskibet Løven. Dette gjorde han nu til sit eget Chefsskib, afgik
paa dette med Flaaden til Øresund, og blokerede i Forening med
en fra Norge ankommen Flaade under Erik Gyldenstjerne Malmø,
Landskrona og Kjøbenhavn, hvor Lybeckerne laae med sine Skibe.
Det lykkedes ham her at opbringe 5 engelske Skibe, som Henrik
den 8de havde sendt til de indesluttede Stæders Undsætning;
ligeledes tvang Svenskerne Landskrona til Overgivelse, og skjøde det
fiendtlige Admiralskib isænk. En ny Flaade afsendtes nu fra
Ly-beck til Kjøbenhavn, og denne, bestaaende af 18 Skibe under
Borgermester Wollenweber, skulde angribe de forenede Flaader fra
Søsiden, medens de blokerede Lybeckere angrebe dem fra den
anden Side. Skram paatog sig selv at holde disse sidste i Ave,
medens den svenske Admiral udsendtes mod den nyankomne Fiende.
Denne blev ogsaa efter en haardnakket Træfning under Saltholmen
tvungen til at flygte, medens de Svenske dog ei kunde forhindre nogle
af hans Skibe i at naae Kjøbenhavn. Efter denne Kamp foretoges
Intet videre det Aar; Flaaden lagde sig i Vinterhavn ved Landskrona,
men bidrog i det følgende Aar væsentligt til Kjøbenhavns Erobring.
Under de paafølgende Fredsaar indtil Syvaarskrigen arbeidedes
ivrigt paa den danske Flaades Udvikling og Forbedring; flere
Expeditioner foretoges ogsaa, deels for at beskytte Handelen mod Kapere i
Nordsøen, deels i Anledning af Urolighederne i Norge og paa
Island. I Sverrig arbeidedes ligeledes paa Flaadens Forbedring og
Istandsættelse. Denne havde været haardt medtaget under
Uni-onskongerne, Christian den 2den havde ødelagt den sidste Rest,
og Søren Norby havde været en Skræk for svenske Skibe, hvor de
viste sig paa Søen. Saa uvante vare de Svenske derved blevne til
at færdes paa Havet, at Gustav Wasa i 1535 saae sig nødsaget
til at henvende sig til Danmark med Anmodning om at faae
Søfolk og Officierer til sine Skibe. Efter denne Tid lagdes saa
megen Vind paa at forøge og forbedre Flaaden, at den var istand til
i 1562 at beherske Østersøen, tvinge Handelsskibe til udelukkende
at drive Handel paa Reval, og hindre dem i at gaae til Narva
eller andre russiske Havne. Det fortjener at bemærkes, at i den
Expedition, der sendtes til Edinburgh for i Kong Erik den 14des Navn
at begjære Dronning Maria af Skotland tilægte, førte Skibene gult
Flag med blaat Kors.
Syvaarskrigen aabnedes i 1563 med Søslaget ved Bornholm, i
hvilket den svenske Admiral Bagge med 12 Skibe slog den lige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
