Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Norden fra Calmarunionen til omtrent 1700
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Herlof Trolles Plads. Den 7de Juli traf han den svenske Flaade
mellem Bornholm og Rügen. Ogsaa her vare de Svenske sine
Fiender betydeligt overlegne, men disse vare dog de første til at
angribe og entre. Uden Orden laae Skibene mellem hinanden, deres
Besætninger kjæmpede i Haandgemæng med den største Hidsighed.
Et svensk Skib blev overseilet af en Lybecker, og begge fik saadan
Skade, at de næsten samtidigt sank. To danske Skibe bleve skudte
i Sænk, og Seieren erklærede sig, uagtet de Danskes overordentlige
Tapperhed, dog paa deres Modstanderes Side. To lybeckske Skibe
kunde kun befrie sig fra de entrende Svensker ved at ankre,
hvorved disses Skibe dreve klar af dem. Den danske Admiral, den
heltemodige Rud, maatte endelig overgive sig, da han af 1100
Mand kun havde 100 Tjenstdygtige tilbage paa sit Skib. To andre
Skibe faldt i de Svenskes Hænder, og Resten af den danske Flaade
flygtede til Øresund. Tabet paa dansk Side i denne morderiske
Kamp skal have været 4000 Mand; det svenske angives til 362
Faldne, 523 Saarede og nogle Hundrede Druknede.
Efter denne Seier, hvis Resultater for de Svenske burde have
været større paa Grund af deres Overlegenhed, og som vel ogsaa
vilde været det, om Horn havde været Sømand istedetfor opdragen
i Hæren, krydsede den svenske Flaade endnu en Tidlang omkring
for at afvente den danske Flaade. Da denne ikke viste sig,
vendte Horn tilbage til Sverrig, og modtoges med end større
Triumf for sig og Haan mod den fangne Admiral end der var
blevet Bagge med Horn Fange tildeel. Otto Rud døde snart efter
af Pesten paa Svartsjø.
Fremmede Magter tilbøde, efter de Fordele, de Svenske
saaledes havde havt tilsøes, sin Mægling for at tilveiebringa Fred.
Den svenske Konge var heller ikke utilbøielig hertil, men da hans
Fredsvilkaar, hvoriblandt at hans Skibe skulde fritages for at lade
sine Bovenseil løbe ved Passagen gjennem Sundet, ei bleve antagne,
fortsattes Krigen paanyt.
Vinteren benyttede begge Magter til ivrigt at ruste sine
Flaader; de Svenske vare dog Herrer paa Søen, og kunde i Begyndelsen
af 1566 borttage 200 Saltskibe udenfor Falsterbo, uagtet disse
vare convoierede af 36 danske Skibe. Admiral Hans Lauritzen
havde i dette Aar Commandoen over den danske Flaade; i Juli
Maaned stødte han paa den svenske under Øland. Denne var i
Læ, og turde ei modtage Slag, men gik ligesom den danske
til-ankers under Landet. Følgende Dag lettede begge Flaader, Horn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
