Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Norden fra Calmarunionen til omtrent 1700
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
den; en Kamp opstod nu, som endte med at Lybeckerne fratoges
16 Handelsskibe, og med sine Krigsfartøier maatte flygte i Havn.
Endnu 1580 var den svenske Flaade saa mægtig, at de Danske
maatte afstaae fra sin gamle Ret at hilses fra andre Nationers
Skibe ved at disse lode sine Bovenseil løbe for dem. Det
bestemtes nu, at baade Svenske og Danske gjensidigt paa denne Maade
skulde hilse hinanden, alt eftersom de befandt sig i dansk eller
svensk Farvand.
Forøvrigt har den svenske ;Søkrigshistorie Lidet fra denne Tid
at opvise; de idelige Krige, hvori Riget var indviklet, hindrede
dets Regenter i at yde Flaaden nogen Opmærksomhed; den forfaldt
saaledes mere og mere, og tjente i Stridighederne med Rusland og
Polen hovedsageligt som Transportmiddel. Vel bidrog den til
Narvas Erobring, og blokerede senere Riga, men i saa daarlig
Stand var den i Mellemtiden, at Kong Sigismund ved sin Overreise
fra Polen til Sverige efter Faderens Død maatte leie sig Skibe til
at bringe ham over Søen. Paa samme Maade maatte han ogsaa
i 1594 reise tilbage til Polen, og Erik den 14des glimrende Dage
vare forbi for den svenske Flaade.
Det var saaledes ikke at vente, at den skulde være nogen
farlig Fiende for Danmark i den 1611 udbrudte Calmarkrig, og
den kunde heller ikke hindre, at Gothenborg ødelagdes, Elfsborg
erobredes, og at Christian den 4de med sin Flaade trængte ind i
selve den stockholmske Skjærgaard. Her blev han dog saalænge
opholdt foran Fæstningen Waxholm, som kjækt forsvarede sig, at
betydelige Troppemasser samledes mod ham, og han maatte forlade
Skjærgaarden igjen. Flere svenske Skibe erobredes i denne Krig
af de Danske; forøvrigt forefaldt Lidet af Betydenhed, da den
svenske Flaade i Erkjendelsen af sin Svaghed neppe lod sig see
udenfor sine Havne.
Danmarks Flaade havde nu en afgjort Overlegenhed ei alene
i Østersøen men ogsaa i de andre nærmeste Farvande, og forstod
at hævde det danske Flags Anseelse, hvor det kom hen. Flaaden
benyttedes til at værne om Handel og Næringsveie ved Danmarks
og Norges Kyster. Ogsaa Lyst til at ligne de vestlige Sømagter i
Opdagelser havde bemægtet sig de Danske, og Jens Munk sendtes
i 1619 til Nordkysten af Amerika for at søge en nordvestlig Vei
til China. Men Munk var ikke heldigere, end mange senere
arc-tiske Opdagere have været; han overvintrede i Grønland, led meget
af Kulde, og kom kun med 3 Mand tilbage. Heldigere var Expe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
