Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Sømagter udenfor Norden fra omtrent 1600 til Syvaarskrigens Slutning 1763
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iio
ligge i Linien, og den franske til 100, hvoraf 65 i Linien. Admiral
Herbert, nu Lord Torrington, commanderede paa engelsk, Tourville
paa fransk Side. Begge disse Flaader stødte sammen udenfor
Beachy Head den 10de Juli 1690; Hollænderne, som dannede
Avantgarden, forcerede ned paa Fienden, men begik herved den
Feil at efterlade en stor Luge mellem sig og Englænderne. Tourville
benyttede sig heraf, afskar Avantgarden, og bragte den mellem
dobbelt Ild. Uagtet Kampen varede i 8 Timer, opnaaedes intet
afgjørende Resultat ; Torrington nødtes dog til at trække sig ud
af Kampen, og det lykkedes ham at undkomme til Themsen.
Efter Seieren ved Beachy Head udsendtes Tourville i Spidsen
for 65 Skibe med Ordre til at beskytte Kysterne i Canalen men
dog undvige Bataille. Admiral Russell sendtes imod ham med 82
Skibe, men Tourville vidste stedse at beholde Luven, og kunde ikke .
bringes til Kamp. I 14 Dage søgte Russell forgjævvs Anledning
til at angribe, og maatte tilsidst gaae til Kysten af Irland, hvor
han antog, at et eller andet fiendtligt Foretagende var igjære.
En svær Storm overfaldt her hans Flaade; han mistede 3 Skibe,
og maatte søge Havn med de andre, betydeligt havarerede.
Wilhelm indsaae imidlertid, at Herredømmet tilsøes var en
nødvendig Betingelse f’or hans Herredømme over England, og han
arbeidede derfor med Iver paa sin Flaade, saa at denne skulde
kunne løbe ud tidligt den følgende Vaar. Franskmændene vare
paa sin Side heller ikke ørkesløse, og havde ogsaa sin Flaade
seilklar, førend den hollandsae Flaade havde forenet sig med den
engelske. Tourville ilede derfor ud for at angribe den engelske
Flaade, som han ifølge indhentede Efterretninger vidste holdt det
krydsende under Wight; denne havde dog iværksat sin Forening
allerede førend Tourville forlod Brest.
Med 90 Linieskibe havde Russel forladt St. Helens Red den
18de Mai 1692, og fik den følgende Morgen den fiendtlige Flaade
1 Sigte til Luvart af sig. Tourville holdt ned paa Englænderne
med 63 Linieskibe, og Kl. 11 begyndte det mindeværdige Slag ved
Cap la Hogue. Allerede Kl. 1 var det franske Admiralskib saa
ilde tilredt, at det maatte bugseres ud af Ilden; dette hindrede
dog ikke Kampen i at fortsættes med den største Hidsighed til
Kl. 4, da Taage hindrede Venner og Fiender fra at skjelne mellem
hverandre. Da det atter klarede op, saaes Franskmændene, ilde
medfarne, i nordlig Retning; der gjordes Jagt paa dem, men
Taa-gen indfandt sig atter, og Russell maatte ankre for at holde sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
