Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Sømagter udenfor Norden fra omtrent 1600 til Syvaarskrigens Slutning 1763
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IIS
da Bagbords Side var den meest beskadigede, fik man pumpet ud
tii to Fod, og troede at kunne redde Skibet. Dog, Brændinger
opdagedes ret forud, der maatte vendes, og Faren for at synke blev
atter lige truende; under de utroligste Anstrengelser ved Pumperne,
ved hyppigt at vende om Natten holdtes dog Skibet flot, indtil i
Dagningen Øen Groix opdagedes, og Du Guai ved Hjælp af Baade
koin ind til Port Louis, hvor ogsaa senere hans øvrige Skibe
efterhaanden indkom. Krigen fortsattes endnu en Tidlang uden videre
afgjørende Udfald paa nogen af Siderne, og Freden til Rysswick i
1697 satte for en Tid en Grændse for videre Stridigheder.
Efterat Carl den 2den i Spanien var død, opblussede Krigen
paanyt mellem England og Holland paa den ene og Frankrig paa
den anden Side. Dronning Annas Vaaben havde under den store
Marlborough tillands glimrende Fordele, derimod førtes Krigen
tilsøes med mindre Held. De stridførende Magters Handel led
betydelig Skade paa begge Sider, og en fra engelsk Side under
Admiral Rook foretagen Expedition for at erobre Cadix, mislykkedes
ganske. Imidlertid opnaaede dog Rook til Erstatning en betydelig
Fordeel over sine Fiender, idet han i Vigos Havn ødelagde og
erobrede en fra Havana ankommen rigtladet spansk Flaade. Denne
var tvertimod den franske Admirals, Chateau Renaults, Raad løben ind
til nævnte Havn. og den franske Admiral, som havde søgt at formaae
den til at søge Sikkerhed i fransk Havn, havde efter sine frugtesløse
Forestillinger seet sig nødt til at følge Spanierne til Vigo for her
at forsvare dem. Kraftige Forholdsregler bleve tagne, Galeonerne
bleve lagte inderst i Havnen, de franske Krigsskibe udenfor, og
udenfor disse igjen et Stængsel af Kjettinger og Rundholter, medens
100 svære Kanoner førtes iland for at forsvare Indløbet, og den
800Ö Mand stærke Milits anmodedes om at bistaae i Forsvaret.
Alt var dog til liden Nytte; de Engelske viste sig udenfor Indløbet
den 22de October 1702, landsatte 2000 Mand uden Modstand,
dreve Militsen paa Flugt, erobrede de spanske Batterier, forcerede
Stængsellinien, og begyndte Kampen mod den franske Escadre.
Denne beskjødes ikke alene af de fiendtlige Skibe men ogsaa fra
de af Englænderne erobrede Batterier, og den franske Admiral
saae sig snart afskaaren fra al Redning, uagtet det nær havde
lykkedes ham at sprænge det engelske Admiralskib i Luften. Han
besluttede da at opbrænde sine Skibe, hvilket ogsaa tildeels lykkedes
ham. Syv bleve et Rov for Luerne, 5 sattes paa Land, og 6 andre
tilligemed 9 af Galeonerne faldt i Englændernes Hænder. Ihvorvel
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
