Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Sømagter udenfor Norden fra omtrent 1600 til Syvaarskrigens Slutning 1763
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
at have havt ringe Virkning; thi ved sin Ankomst til Neapel fandt
den engelske Admiral, at de Spanske havde bemægtiget sig Sicilien,
og truede med en Landgang paa Fastlandet. Under disse
Omstændigheder troede Byng sig berettiget til at gaae offensivt
tilværks, og gik derfor med sin Flaade, bestaaende af 22 Linieskibe
og mindre Fartøier, over til Sicilien for at opsøge Spanierne. Han
fandt ogsaa disses Flaade, 23 Linieskibe og flere mindre Fartøier,
i Nærheden af Cap Passaro, rangerede i Slagorden. Spanierne
turde imidlertid ikke indlade sig i Slag; de toge Flugten, og
jagedes hele Dagen af Englænderne. Den følgende Morgen skilte 6
Skibe sig fra den spanske Hovedstyrke, og eftersattes af Capt.
Walton med 5 Skibe, medens selve Hovedflaaderne kom i
Træfning senere paa Formiddagen. Spanierne viste Usikkerhed i sine
Manøvrer, kom i Uorden, og Følgen var, at uagtet Admiral
Casta-netta sloges med megen Tapperhed, blev næsten hans hele Flaade
brændt eller tagen; kun Contreadmiral Cammoch, en Irlænder af
Fødsel, undkom med 3 Skibe og 3 Fregatter. De 6 Skibe, som
eftersattes af Capt. Walton, bleve ogsaa enten tagne eller ødelagte,
og denne Chefs Rapport i denne Anledning er lige overfor Sagens
Vigtighed saa eiendommelig, at den fortjener at anføres. Den
lyder saaledes:
.Sir!
Vi have taget og ødelagt alle de spanske Skibe og Fartøier,
som vare paa Kysten, se hoslagte Fortegnelse.
Canterbury paa Høiden af Syracus den 16de August 1718.
Ærbødigst
G. Walton."
Dette dristige Skridt, saaledes uden forudgaaende
Krigserklæring at vove et saa afgjørende Slag mod Spanien, vakte naturligviis
i dette Land en almindelig og bitter Harme, og heller ikke undgik
det det engelske Parlaments Misbilligelse. Dog bevilgedes de
fornødne iMidler, og Krigen erklæredes mod Spanien. Den første
Følge af denne synes at have været Udrustningen af en Flaade fra
dette Rige for at gjøre Landgang i Skotland til Prætendentens
Understøttelse; dog en ligesaa ublid Sjæbne rammede denne som
tilforn den saakaldte uovervindelige Armada. Kort efter dens
Afsei-ling fra Cadix adsplittedes den af en heftig Storm; de fleste Skibe
gik tilgrunde paa Kysten, andre reddede sig tilbage til spanske
Havne, og kun nogle faa naaede sit Bestemmelsessted, uden dog der
at kunne udrette Noget. Ved disse Tab, som den spanske Flaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
