Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Sømagter udenfor Norden fra omtrent 1600 til Syvaarskrigens Slutning 1763
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Strædet uden at blive bemærket, og Boscawen lettede med sin hele
Escadre paa 14 Linieskibe og nogle Fregatter for at jage. Det var
sildigt paa’Aftenen, da de Franske vare blevne bemærkede under
Ceuta, og Jagningen fortsattes hele Natten. Af Strømsætningen blev
imidlertid den franske Flaade adsplittet, saa at de la Clue om
Morgenen kun saae 7 Skibe samlede om sig. Nogle Skibe, som
bemærkedes til Luvart under den spanske Kyst, antoges først for
at være Iranske, men da deres Antal forøgedes til 18, indsaae de
la Clue snart sin Vildfarelse. Han søgte da med Force af’ Seil at
undflye, men hindredes dog deri ved et af sine Skibes, Souverains,
slette Seilads. Dette gav Englænderne Anledning til at komme
paa klods Hold, og Træfningen begyndte om Eftermiddagen. Begge
Chefsskibene beskjøde hinanden med megen Heftighed, og efter en
halv Times Kamp havde Boscawens Skib mistet Mesansmasten, St.
M. Raa og Klyverbommen, saa at den engelske Admiral maatte
flytte sit Flag til et andet Skib. Imidlertid forsøgte den franske
Admiral, haardt saaret, at undflye, medens Boscawen, som var
kommen agterud, forenede sin Ild med to andre Skibes, og bragte
Centaur til at stryge. Natten gjorde en Ende paa Kampen for
denne Dag; Tabet paa engelsk Side var 56 Døde og 196 Saarede,
hvoriblandt Admiral Boscawen selv. Tre Skibe vare saa havarerede,
at de ei kunde fortsætte Kampert; paa fransk Side havde alene
Admiralskibet 100 Døde og 70 Saarede. I Dagningen vare kun 4
franske Skibe isigte, da 2 med Force af Seil om Natten vare
undkomne. De la Clue havde nu intet andet Valg end at landsætte,
for at Skibet ei skulde falde i Fiendens Hænder; han udførte sit
Forsæt, men stødte saa langt fra Land, at ikke hele Besætningen
blev bjerget. Et andet fransk Skib fulgte sin Chefs Exempel, og
var saa heldigt at redde hele sin Besætning; de øvrige to saae sig
nødsagede til at stryge, og overgive sig til sine Forfølgere.
Ogsaa Brest holdt Englænderne blokerede i 1759, indtil
Admiral Hawke i November af svære vestlige Storme nødtes til at
forlade denne Station. Den franske Befalingsmand, Marechal
Con-flans benyttede sig heraf, og løb ud med sin hele Flaade,
bestaaende af 20 Linieskibe og nogle Fregatter. Det var hans Agt at
angribe Commodore Duff, som med en liden Escadre laae i
Qui-beron - Bugten, og han krydsede sig derfor op vestenom Belleisle.
Her opdagede han nogle Seilere, som først antoges at være
Transportskibe, men som snart viste sig at være Hawke med sin hele
Flaade paa 27 Linieskibe og nogle Pregatter. Denne var af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
