- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
163

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Norden fra 1700 til 1788

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

163

frelse sig ind til Sandhamn, som nu var isigte; dog 2 andre
fiendtlige 50 Kanonsskibe kom ved Middagstider til, og afskare de Svenske
fra denne Havn. Desuagtet søgte Wrangel at bryde sig igjennem,
og underholdt en levende Ild imod Fienden, men han blev saa
haardt saaret, at han maatte forlade Dækket, og overgive
Commandoen til Captain Georg Trolle, som ogsaa viste sig sin Chefs
Tillid fuldkommen værdig. Han fortsatte endnu længe den ulige
Kamp, og overgav sig først efter 6 Timers hidsig Modstand, da
Skibet var et fuldstændigt Vrag, med Fokkemasten gaaet overbord,
Stumpen af den afskudte Storstang liggende paa Dækket, og et
Tab af 110 Døde og Saarede af 260 Mands Besætning.

Imidlertid foregik Begivenheder af større Vigtighed paa Sveriges
Vestkyst. Frederik den Fjerde havde ved Efterretningen om Carl
den 12tes Død bestemt sig til at gribe til Offensiven, og saavel
paa Armeens som paa Flaadens Udrustning var om Vinteren trods
Finantsernes slette Tilstand arbeidet af yderste Kraft. Flaaden
havde dengang dygtige Mænd i Spidsen for sin Styrelse; Gabel var
Overkrigssecretair og Admiral Jüdiehær var Holmens Chef, begge
begavede med megen Dygtighed og besjælede af Iver for Marinen.
Saasnart Farvandet i Gøta-Elven om Foraaret 1719 blev frit for
Iis, sendtes Tordenskjold op for at blokere Gothenborg med 4
Linieskibe og l Fregat, med hvilke Fartøier han den 7de April
ankrede paa Riføfjord, og allerede strax efter sin Ankomst gjorde
adskillige værdifulde Priser. Hans seneste dristige Angreb paa
Gothenborg var endnu i friskt Minde hos Svenskerne, som derfor
geraadede i stor Forfærdelse ved Efterretningen om hans Komme,
og ivrigt begyndte at arbeide paa at sætte sig i bedre
Forsvarsstand. De sænkede strax 4 gamle Linieskibe tvers over
Gøta-Elven, og stationerede 4 Galeier og nogle Skjærbaade i Bahuselven.
Disse vare alle de Krigsfartøier, de Svenske for Tiden havde i
Gothenborg; thi alle de øvrige havde af Carl den 12te været
beordrede til Strømstad for derfra at medvirke til Operationerne mod
Norge. Efterat Carls Død imidlertid havde bragt. Svenskerne til
at indskrænke sig til en mere passiv Krigsførelse, vare de fleste af
Krigsskibene gaaede tilbage til Marstrand, hvor de havde
overvintret, og nu maatte ventes at ville søge tilbage til Gothenborg.
Den i Marstrand beliggende Styrke commanderedes af Commandeur
Sjøblad, og bestod af 5 smaae Linieskibe, 1 Fregat, 1 Snau, 3
Skjøtskibe, 1 Stykpram og 2 Galeier. . Tordenskjold maatte altsaa
have sin Opmærksomhed rettet mod denne Kant og mod de fiendt-

XI*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free