Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Sømagter udenfor Norden fra 1763 til 1783
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-187
Ild. at han efter et frugtesløst Forsøg paa at bryde den engelske
Linie, nødtes til at gaae tilsøes med betydelig Skade paa liere af
sine Skibe. Den følgende Dag syntes Franskmændene tilbøielige
til atter at fornye Angrebet; dog Underretninger, modtagne med
en ankommen Fregat, maae rimeligviis have forandret disse Planer:
thi Flaaden krydsede sig op til Luvart, og landsatte en ikke
ubetydelig Troppemasse. Denne Styrke begyndte øieblikkeligt sine
Operationer mod de Engelske, men dette Forsøg ligesom de
tidligere fra Søsiden til Øens Undsætning mislykkedes, og d’Estaing
vendte tilbage til Martinique samme Dag som Capitulationen
undertegnedes. Barringtons Stilling havde under disse Begivenheder
været temmelig betænkelig; thi han var Fienden betydeligt
underlegen, og det Armeecorps, hvormed lian occuperede St. Lucie, var af
Vigtighed for Bibeholdelsen af de engelske Øer i Vestindien.
Endelig ankom dog Byron om Vaaren 1779, og drog med den
Forstærkning, han medbragte, Barrington ud af hans vanskelige Stilling.
Uagtet der, efter det Anførte, i 1778 ikke af nogen af de
krigførende. Magter opnaaedes betydelige Fordele tilsøes. led den
engelske Handel dog overordentlige Tab gjennem amerikanske Kapere;
disse vare i høi Grad dristige, og betænkte sig endog ofte ikke
paa at indlade sig i Kamp med stærkere engelske Krigsskibe; de
indskrænkede sig ikke til egne Kyster, men udstrakte sine
Krydsninger til Vestindien, Spanske Søen, ja endog til Nordsøen.
Efter Byrons Ankomst i de vestindiske Farvande overtog denne,
som den ældste, Commandoen over sin egen og Barringtons
Escadre. Rimeligviis var d’Estaing vildledet med Hensyn til de
Engelskes Styrke; thi kort etter Byrons Ankomst viste han sig udenfor
St. Lucie for atter at vove et nyt Angreb. Dog Byron gik ham
imøde med et ligesaa stort Antal Skibe, og d’Estaing tog Flugten
til Port Royal, haardt forfulgt af de engelske Skibe. De Franske,
som saaledes saae alle sine Forsøg mod St. Lucie frugtesløse,
vendte nu sin Opmærksomhed mod en anden Kant, og det
lykkedes dem ogsaa uden Modstand at bemægtige sig Øen St. Vincent,
medens Byron laae ved St. Christopher for der at samle en
hjemvendende Convoi. Efterat den franske Flaade var bleven
forstærket med en Escadre paa 5 Skibe og 3 Fregatter under de la Mothe
Picquet, troede d’Estaing at kunne vove noget mere Afgjørende,
embarkerede derfor en Deel Landtropper, og angreb Øen Grenada.
Paa Tilbageveien fra sin Expedition til St. Christopher fik Byron
Underretning om dette Foretagende, og ilede nu til Øens Undsæt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
