Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Sømagter udenfor Norden fra 1763 til 1783
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-194
Den første havde efter d’Estaings Afseiling spillet Mester paa Kysten,
og havde i Forening med General Clinton foretaget adskillige heldige
Operationer, hvoraf især en mod Charlestown kronedes med Held.
En fransk Flaades Ankomst under Chevalier de Thierney nødte ham
imidlertid til en mere passiv Rolle. Omtrent ligedan var det gaaet
i Vestindien; Parker havde i Begyndelsen af 1780 været den franske
Flaade under de la Mothe Picquet langt overlegen, men ved Grev
Guichens Ankomst med en stærk Escadre havde ogsaa her
Forholdene forandret sig. Parker maatte holde sig i St. Lucie, hvor
han blokeredes af de Franske, som endog truede med et Angreb.
Dog forebyggedes dette ved Lord Rodneys Ankomst, som atter
bragte Vægtskaalen til at helde til Englændernes Side, og hvorved
Franskmændene bleve nødte til at trække sig tilbage til Martinique.
Her tilbød Rodney dem Slag; dette modtoges dog ikke, og han
vendte atter tilbage til St. Lucie.
Franskmændene, som i denne Krig, og især i Vestindien, det
egentlige Krigstheater, ikke forsømte nogen Anledning til at skade
Fienden, og som heller ikke savnede duelige Anførere, beredte sig
imidlertid paa med Tropper ombord i al Stilhed at foretage en
Expedition mod en eller anden af de britiske Øer. De Guichen
gik ogsaa under Seil den 13de April, medens han dog ei kunde
forhindre, at Rodney snart efter fik Kundskab om hans Afseiling.
Denne fidgte efter, og fik ogsaa den franske Flaade paa 23
Linieskibe og nogle Fregatter isigte den 16de om Aftenen; hans egen
Flaade bestod af 20 Linieskibe og endeel Fregatter. Den 17de om
Morgenen var Rodney til Luvart; han fandt, at de Franske ved at
holde let søgte at undgaae Kamp, og gav Befaling til at angribe
Fiendens Arriergarde paa klods Hold. Dog, flere af de engelske
Chefer adløde ikke Signalet, hvorimod Rodney selv holdt ned paa
den franske Admiral, fulgt af nogle af de øvrige Skibe. Hvis
Rodney i denne Kamp var blevet vel understøttet, vilde det rimeligviis
blevet et afgjørende Slag, men som det nu var, opnaaedes intet
Afgjørende. Affairen havde i det Hele megen Lighed med det af
Admiral Mathews leverede Slag; og førte ligesom dette til Intet.
To senere Skjærmydsler forefaldt mellem den 15de og 19de
Mai, idet Rodney vilde søge at hindre den franske Flaade fra at
gaae tilbage til Fort Royal, men efter disse befandtes hans
Flaade at være i en saa slet Forfatning, at han maatte sende de
meest beskadigede Skibe til St. Lucie, og selv med de øvrige gaae
til Barbadoes for at reparere. Her fik han Efterretning om, at en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
