Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Sømagter udenfor Norden fra 1763 til 1783
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-211
under Commando af Admiral Graves, og som førte med sig alle
Rodneys Priser tilligemed en stor Convoi af Handelsskibe,
overfaldtes paa Hjemveien af den forfærdelige Storm, som dette Aar
rasede i Atlanterhavet. Den 17de September brød Uveiret løs, og
anrettede store Ødelæggelser paa Skibene, hvoraf mange ogsaa kun
vare i en daarlig Forfatning. Chefsskibet Ramilies mistede
Masterne^ og var nærved at synke; det holdtes dog flot i flere Dage,
indtil endelig Admiralerne saae sig nødt til at forlade det med hele
Besætningen. Skibet Centaur kunde ikke modstaae Stormens
Voldsomhed, men sank med hele sin Besætning med Undtagelse af
Chefen og et Baadsmandskab. Samme Skjæbne havde Ville de
Paris og Glorieux og flere Skibe af Convoien. De øvrige
Krigsskibe kom enten ind til Halifax eller til England, men alle i mere
eller mindre havareret Tilstand. Det antages, at ikke mindre end
3500 Mand gik tilgrunde paa denne ulykkelige Reise.
Krigen i Europa blev i Løbet af 1782 mærkværdig gjennem
de Allieredes Anstrengelser for at betvinge Gibraltar og gjennem
den tapre Commandant General Elliots beundringsværdige Forsvar
af denne Fæstning. Hele Europas Opmærksomhed var rettet paa
dette Punkt; thi saavel Beleiring som Forsvar var mærkeligere end
Alt, hvad baade den ældre og nyere Historie hidtil havde havt at
opvise. Kongen af Spanien, der var meget fomøiet med Hertugen
af Crillon, som havde ledet Erobringen af Minorca, betroede
Udførelsen af Foretagenderne mod Gibraltar til denne General.
Erfaring havde viist, at man ikke kunde vente at erobre denne
Fæstning med sædvanlige Midler; thi de uhyre Anstrengelser, som
Spanien under den langvarige Beleiring havde gjort, og de uhyre
Summer, som det havde bortødslet, havde ikke ført til andet Resultat,
end at vise, hvorledes en Haandfuld Mænd ikke alene kunde trodse
den hele spanske Magt, men ogsaa tilføie den betydelig Skade og
Tab. Spanierne havde intet andet Valg end enten at hæve
Beleiringen eller beslutte sig til yderligere overordentlige Anstrengelser.
Hans Catholske Majestæts Stolthed tillod ham ikke det Første,
hvorimod han meget mere heldte til det Forslag at opofre hele
Flaaden for Fæstningens Indtagelse. Man vilde nemlig anvende
hele denne til Angrebet, og ventede vistnok at faae en 15 å 20
•Linieskibe ødelagte, men haabede til Gjengjæld at see Gibraltar i
sin Magt. Da optraadte en fransk Ingenieur, Chevalier d’Arcon,
erklærede denne Plan for Daarskab, paaviste, at Skibene til ingen
Nytte vilde opofres, og tilbød sig derimod til Fæstningens Angreb
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
