- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
225

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Norden fra 1788 til 2den April 1801

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-225

gaardsflaaden foretaget nogle Operationer, hvis Øiemed var at
erobre Fredrikshamn, men Landtropperne negtede Lydighed, fordi
Krigen var begyndt uden Stændernes Samtykke, og den svenske
Styrke blev nødt til at trække sig tilbage. Da Russerne nu havde
bemægtiget sig Hangø Toldplads, og holdt Farvandet deromkring
besat, vare Svenskerne afskaarne fra Forbindelsen med Sverige,
hvilken det dog senere lykkedes dem at iværksætte over den
Landtunge, som adskiller Lapp vik og Ekø. Imidlertid erholdt den svenske
Konge Underretning om, at der rustedes i Danmark, og at en Hær
fra Norge stod i Begreb med at rykke ind i Bahuslehn. Denne
nye Fare, som truede Sverige, gav Krigen en anden Vending, og
gjorde Gustavs Foretagender populære i Sverige; han kunde fra
nu af regne paa Armeens Lydighed og paa Nationens
Understøttelse, og Indfaldet fra Norge havde en ganske anden Virkning end
den tilsigtede.

Paa Efterretningen om Angrebet fra Norge ilede Kongen af
Sverige tilbage for at møde denne nye Fiende, og Befalingen over
de i og ved Finland samlede Stridskræfter overdroges til Hertug
Carl. Høsten hengik under Recognosceringer og enkelte mindre
Skjærmydsler, indtil endelig Vinteren indtraadte med saamegen
Strenghed, at man antog, at Flaaden vilde blive nødt til at
overvintre i Sveaborg. Dette vilde Hertugen dog nødigt beslutte sig
til, og pleiede derfor Raadslagninger med sine meest erfarne
Chefer for at erfare, om de ei ansaae det muligt at gaae med
Flaaden tilbage til Carlskrona. Adspurgt herom, svarede
Oberstlieutenant Klint, Chefen paa Admiralskibet: „Jo med Guds Hjælp." „Her
er er ikke Talen om Guds Hjælp", svarede Excellencen Wrangel,
„men jeg spørger Dig, om Du som en dygtig og erfaren Sømand
anseer det raadeligt, at Flaaden paa denne Aarstid gaaer til Søes."
— „Ja med Guds Hjælp", gjentog Klint, og det besluttedes nu, at
Skibene skulde sendes tilbage til Sverige. Uagtet Isen allerede
havde lagt sig omkring de inderste Skibe, iværksattes ogsaa dette,
og hele Flaaden ankom til sit Bestemmelsessted efter paa
Overreisen at have udholdt svære Storme, og efterat et Par af Skibene
nær vare gaaede tilgrunde ved at støde paa ukjendte Klipper.

I det følgende Aar 1789 kom den svenske Flaade ikke under
Seil fra Carlskrona førend den 6te Juli, idet megen Sygdom blandt
Besætningerne havde lagt Hindringer iveien for Skibenes
Udrustning. Den 25de Juli opdagedes den russiske Flaade, bestaaende af
3 Tredækkere, 18 Linieskibe og 10 Fregatter under Befaling af

15

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free