Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Norden fra 1788 til 2den April 1801
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-248
endnu vilde føie 2 smaae Linieskibe til hans Styrke. Hans Helbred
havde imidlertid lidt saameget, at lian maatte begjære sig afløst,
og han ventede sin Eftermand, Commandeurcaptain Koefod, da han
i Livorno flk Efterretning om Opbringeisen af de danske og norske
Skibe. Han begav sig da strax til Tunis med Fregatten Najaden,
Captain Krieger, og Briggen Nidelven, Captainlieutenant Holsten.
Da han ikke kjendte Regjeringens Villie med Hensyn til de
tunesiske Stridigheder, og han derimod maatte antage, at hans
Eftermand som dansk Befalende i Middelhavet maatte være forsynet
med fuldstændige Instructioner, vilde han kun udvirke en
Vaaben-stilstand, indtil denne ankom. Han løb derfor ind under
Parle-mentairflag, og begyndte Underhandlinger. Som Repressalier mod
Beiens Handlemaade agtede han at bemægtige sig en tunesisk
Convoi, som Dagen efter hans Ankomst løb ud fra Havnen, men vilde
først underrette Beien om, at han vilde lade de erobrede Fartøier
oplægge i Cagliari, og behandle dem, som de danske bleve
behandlede i Tunis. Han sendte derfor Lieutenant Schifter, ledsaget af
Consulens Dragoman, ind mod en tunesisk Galiot med et Brev,
som indeholdt Forklaring herover. Schifter, som ikke førte
Parle-mentairflag, modtoges imidlertid paa en fiendtlig Maade, og saavel
han som hans Besætning gjordes til Fanger; han selv havde faaet
et svært Sabelhug i Hovedet. Billes Skibe vare vel under
Seil for at beskytte Baaden, men Tuneseren holdt sig paa
grundt Vande, og var snart i Sikkerhed for baade Skibene og deres
armerede Baade. Det maa indrømmes, at Bille i visse Maader
selv havde foranlediget et saadant Udfald, da han havde nedhalt
det tidligere førte Parlementairflag paa Fregatten, og heller ikke
lod Lieutenant Schillers Baad føre saadant. Da Beien saaledes
havde faaet endnu flere Danske i sin Magt, maatte det nu være
Bille af end større Vigtighed at bemægtige sig den tunesiske
Convoi, men besynderligt nok undlod han dette, seilede derimod under
Parlementairflag længere ind mod Havnen, og sendte Consulen
iland med den Erklæring, at han ikke vilde indlade sig paa
Underhandlinger, før Lieutenant Schifter med Fartøi og Besætning
var udleveret. Beien vilde imidlertid ikke høre Noget herom;
Consulens Bestræbelser vare frugtesløse, og Forholdet med Tunis
blev endmere spændt ved en kort efter stedfunden Begivenhed, der
tillige afstedkom nye Misforstaaelser med Deyen af Algier. Nogle
armerede Skibe viste sig nemlig den 31te Mai udenfor Tunis, og
antoges paa Grund af deres røde Flage og Vimpler for at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
