Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Sømagter udenfor Norden fra 1783 til 1801
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-260
Søfolkene i Brest og Lorient paa følgende Maade: „I skulle beseire
dem, I skulle beseire disse vor Nations evige Fiender; I ville det,
og det er nok, da skal det skee." Aldrig var en saadan Flaade
bleven udrustet fra Brest, og dens Besætninger vare optændte af
Kamplyst og Ønsket om at maale sig med Fienden. Dog syntes
Jean Bon St. André, at det vilde være hensigtsmæssigt at
understøtte denne almindelige Iver ved nogle ydre Tvangsmidler, og drev
derfor i Nationalconventet et Decret igjennem, som bestemte
Følgende. Som Forræder mod Fædrelandet skulde enhver Officier
ansees, der overgav et Linieskib til Fienden, ihvor overlegen denne
maatte være, saafremt hans Skib ei var saa ilde tilredt, at det løb
Fare for at synke, førend Besætningen kunde bjerges; ogsaa skulde
som Forræder den Officier ansees, som overgav et mindre Skib til
en Fiende, som ei var mindst af den dobbelte Styrke.
Den britiske Canalflaade, som var gaaet i Havn for
Vinter-maanederne, var imidlertid klar til at stikke i Søen, da der
indløb Efterretning om, at den franske Flaade var løben ud fra Brest.
Den britiske Flaade gik derfor i Begyndelsen af Mai 1794 ud, deels
for at møde Fienden, deels for at beskytte de store Ost- og
Vestindiske Handelsflaades deels ogsaa for at søge at opsnappe en
hjemventende stor fransk Convoi. Den britiske Flaade bestod
oprindeligt af 32 Linieskibe, men 6 af disse bleve under
Contreadmi-ral Montague sendte tilsøes for at beskytte Handelen, medens Lord
Howe med de øvrige 26 holdt krydsende udenfor Ouessant. Den
28de Mai opdagede denne den franske Flaade, som, 26 Linieskibe
stærk, under Commando af Admiral Villaret-Joyeuse viste sig til
Luvart af ham. De franske Skibe paa denne Tid vare i en
udmærket Stand; de vare velbyggede, smukke og velseilende Skibe
og af større Dimensioner end de engelske af den tilsvarende Classe,
men de havde ikke længere Mandskab og Officierer som i Ludvig
den 16des Tider. De dygtige Mænd, som havde tjent sammen med
De Grasse, Suffren og d’Orvilliers, vare enten faldne som Otfere
for Guillotinen eller de havde forladt sit Land for at undgaae den;
de fleste af Matroserne vare sendte til Bredderne af Rhinen og
Mosel for at tage sin Plads i Gelederne, medens de paa Skibene
vare remplacerede af Conserverede og Fiskere. Cheferne vare
uskikkede til dö Stillinger, de beklædte; paa faa Undtagelser nær
vare de Koffardiskippere, som Intet kjendte til Signalbogen, og lidet
vidste, hvorledes de skulde commandere et Krigsskib. Dog vare
de alle besjælede af Kamplyst og af en brændende Iver for at maale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
