Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Sømagter udenfor Norden fra 1783 til 1801
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-273
Colpoys og Pole begave sig i dette Øiemed den-21de ombord til
de Delegerede paa Queen Charlotte. Dog disse erklærede, at de
ikke vilde ansee nogen Overeenskomst for gyldig, med mindre den
var sanctioneret af Kongen og Parlamentet, og ledsaget af en
Pro-clamation om almindelig Pardon. Denne djerve Paastand opirrede
Admiral Gardner i den Grad, at han svor paa at ville lade
hænge alle de Delegerede og desuden hver 5te Mand i Flaaden.
En saa forhastet Ytring maatte naturligviis i høi Grad ophidse
saavel de Delegerede som Queen Charlottes hele Besætning, og det
var kun med megen Møie, at Admiral Gardner undkom med Livet.
De Delegerede fra Royal George, hvor Lord Bridports Flag vaiede,
vendte nu tilbage til sit eget Skib, og kaldte ved Signal de øvrige*
ombord til sig, medens Officiererne med ængstelig Forventning
imødesaae, hvad Mandskaberne nu- vilde gribe til i sin Forbitrelse
over Admiral Gardners utidige Hidsighed. Matroserne lode sig
imidlertid nøie med at stryge Lord Bridports Flag, ladede sine
Kanoner med Skarpt, og holdt stadig Søvagt paa Dækket, idet de
tillige arresterede alle Officiererne i Messe og Lukaffer, uden dog
at forulempe dem paa anden Maade. Den 22de havde Gjæringen
nogenlunde lagt sig, og to Breve bleve afsendte fra Matroserne,
det ene til Admiralitetet for at forklare Aarsagerne til deres
Opførsel, og det andet til Lord Bridport, i hvilket de kaldte ham sin
Fader og Ven, og forsikrede, at cle aldrig havde havt Ondt isinde
mod ham. Dette bragte Lord Bridport til atter at gaae ombord
og heise sit Flag paa Royal George, idet han tillige underrettede
Besætningen om, at han medbragte Indvilgelse paa alle Fordringer
og Hans Majestæts Tilgivelse for alle begangne Forseelser.
Nu troede man, at Alt var afgjort, og Flaaden lagde sig ned
til St. Helens klar til at gaae tilsøes. Men da Lord Bridport den
7de Mai heiste Signal til at lette, nægtede alle Skibene atter
Lydighed, idet Matroserne paastode, at Regjeringen ikke havde isinde
at holde sine Løfter. De Delegerede besluttede desuden at holde
et Møde ombord paa London, hvor Viceadmiral Colpoys’s Flag
vaiede, men dette besluttede Admiralen om muligt at modsætte sig.
De kom imidlertid ombord, men Colpoys sagde dem, at de maatte
ingen Raadslagning holde, og, hvis de forsøgte herpaa, skulde
Marinerne skyde paa dem. De Delegerede vedbleve sin Hensigt at
samle sig, Marinerne lagde an, og de bleve endnu engang advarede,
dog med ligesaa liden Nytte som før. Nogen Trængsel og Uorden
opstod nu, og en af de Delegerede fyrede paa en Marinerofficier,
, . 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
