Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Sømagter udenfor Norden fra 1783 til 1801
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-290
af Skibene at udføre dette. Det var en stor Feil, at Admiral
Bru-eys ikke gik Seil, men lian havde desuden begaaet to andre, der
vare ligesaa store. Den ene var, at han havde placeret sin Flaade
saaledes, at der var temmelig lang Afstand mellem hans Tete og
Landet, og end større Afstand mellem Flaaden og Bankerne, en
Omstændighed, der gav Englænderne ret god Plads til at manøvrere.
Den anden var, at hans Linie ikke var sluttet nok, idet der var
75 Favne mellem hvert Skib, medens disse burde have ligget med
Klyverbommene over hverandres Hakkebrætter.
Desuagtet var den franske Flaades Stilling saaledes, at mange
Hindringer syntes at være iveien for at angribe med Fordeel, men
Nelson oversaae dem alle med det ham egne skarpe Blik, og
besluttede at indlade sig i Kamp; han sluttede meget rigtigt, at hvor
de fiendtlige Skibe kunde svaie, der kunde hans flyde, ög han vilde
saaledes angribe fra begge Sider. Han havde iforveien tænkt sig
og overveiet alle Tilfælde, som kunde indtræffe, havde meddeelt
Skibscheferne sine Anskuelser, og faa Signaler vare derfor
nødvendige, da. Flaaden om Aftenen holdt ind for at angribe Fienden.
En stor Vanskelighed havde Englænderne at beseire i deres
Ubekjendtskab til Farvandet, men her begunstigede Lykken dem ved
at sende dem en Baad med Emigranter, hvilken ogsaa havde nogle
kjendte Mænd ombord. Tillige fik Admiral Nelson ved denne Baad
fuldstændig Underretning om Fiendens Beliggenhed, hans Styrke
o. s’, v., og denne Omstændighed bidrog ikke lidet til hans
Vaa-bens lykkelige Fremgang.
Vinden var nordlig^ og altsaa aaben for Englænderne, hvorved
Nelson var sat istand til at vælge den Angrebsplan, som syntes
ham bedst. Han lod de forreste engelske Skibe, Zealous og
Goliath, hvert paa 74 Kanoner, Captainerne Foely og Hood, styre skjøns
hen paa Bougen af den franske Leder, Guerrier paa 74,- hvorfra
Ilden aabnedes paa dem, da cle havde nærmet sig paa Pistolskuds
Distance; Kl. var da 7 V2 om Aftenen, og Solen i Nedgaaende. De
to nævnte engelske Skibe gik forenom Guerrier, lod Agteranker
falde med Spring gjennem Klydset paa samme Side, og lagde sig,
det ene skjøns paa Bagbords Boug af Guerrier, det andet skjøns
paa Bagbords Laaring af Conquérant. Det tredie engelske Skib,
Culloden, 74, commanderet af den tapre Troubridge, kom paa
Grund, og deeltog ikke i Kampen- Dog var det ikke uden Nytte;
thi det tjente som et Mærke for de følgende Skibe, og frelste disse
fra en lignende Skjæbne. Nu kom Skibene Orion, Audacious og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
