Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Sømagter udenfor Norden fra 1783 til 1801
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-293
Af de franske 13 Linieskibe undslap altsaa kun 2; 7 bleve
tagne, 1 blev opbrændt af sin egen Besætning, 2 af Englænderne,
og 1 sprang i Luften. Af de 4 Fregatter var den ene sunken, den
anden opbrændt. De Engelskes Tab i dette Slag var 218 Døde
og 677 Saarede; de Franskes er ikke bekjendt, men maa have
væ-* ret meget betydeligt; thi f. Ex. af L’Orients Besætning lykkedes
det kun at frelse 70 Mand, som ved Englændernes Anstrængelser
reddedes ombord paa disses Skibe. En mere afgjørende Seier har
man sjelden hørt omtale; den bestemte den franske Hærs
fremtidige Skjæbne i Ægypten, da den afskar den fra al Communication
med Frankrige. Men den havde langt større Resultater. Porten
erklærede Krig, Middelhavet aabnedes for Russerne, Krigsluen
tændtes paanyt i Europa, og endelig bragtes Franskmændene til at
af-staae fra Erobringsplaner mod England.
Nelson blev for denne glimrende Daad udnævnt til Baron af
Nilen, ligesom der voteredes ham en Pengesum og Parlamentets
Tak; heller ikke bleve hans kjække Yaabenbrødre forglemte. Den
engelske Flaade havde ved denne Leilighed lagt for Dagen en høi
Grad af Dygtighed og Disciplin, og det var kun paa Grund heraf,
at Seieren blev paa deres Side; thi de Franske kjæmpede med en
overordentlig Tapperhed, og gave ikke efter, saalænge der var nogen
Mulighed for at fortsætte Kampen.
Denne Bataille er forøvrigt saa ulig alle foregaaende, og i det
Hele saa mærkværdig, at den fortjener nogle nærmere
Betragtninger baade med Hensyn til begge Flaaders Stillinger og den Maade,
hvorpaa Kampen blev ført, Nelson indsaae altfor vel, at han ved
at kaste sig meel en overlegen Styrke over en Deel af Fiendens
Skibe skulde enten tage eller ødelægge disse. Det var dette
Hovedformaal, han havde i Sigte, og som han havde meddeelt
Skibscheferne, hvorved det blev unødvendigt at gjøre mange Signaler.
Ogsaa var den franske Flaades Stilling saadan, at han kunde
fordoble den engelske Linie, uden dog at udsætte sine Skibe for at
træffes af hinandens Ild. Tillige lykkedes det ham at lægge sine
Skibe saaledes, at de franske, enten kun kunde bruge en ringe Deel
af deres Artilleri, eller ogsaa, ved at bringe en større Deel til at
bære paa den ene Side, udsatte sig for Langskibsild fra den
anden Kant, Under saadanne Omstændigheder kunde Kampen
uagtet Franskmændenes Tapperhed ikke faae andet Udfald, end
Tilfældet var, og Skylden falder endnu mere tilbage paa Admiral Brueys,
som havde havt det i sin Magt at træffe andre Dispositioner. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
