- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
304

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Norden fra 1801 til 1808

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-304

Qvintus og Strickers Batteri, men disse ligge saa langt borte, at
de ei med Kraft kunne beskyde en Fiende i Kongedybet. Heller
ikke kunde Kanonerne fra Christianus Sextus række saa langt, og
ingen af disse Batterier kunde derfor lægge saadan Hindring iveien
for et Bombardement fra denne Kant, at Nyholm og Staden
tilstrækkeligt vare sikrede. Det var altsaa især her, at en flydende
Defension maatte træde istedetfor de længe paatænkte men aldrig
udførte faste Batterier.

Under Commando af den tapre og virksomme Commandeur
Johan Olfert Fischer udlagdes derfor 2 Linieskibe, 9 Blokskibe,
1 Flaaclebatteri, 3 Styk- og 3 Cavalleripramme, 1 Defensionsfregat
og 1 Corvet, Af disse Fartøier, hvis Styrke og Ordning senere
skal blive specificeret, var det ene Linieskib godt, det andet
brøstfældigt, og to af Blokskibene vare sløifede Fregatter. Med
Undtagelse af to Blokskibe bleve samtlige disse Fartøier udlagte paa
den vestlige Side af Kongedybet i en irregulair, men temmelig
sluttet Linie; dog var denne især mod Nord temmelig langt fra
Revshalen, saa at den var udsat for at doubleres af en med
Stillingen og Farvandet bekjendt Fiende. Desuden lagdes nogle af
Skibene lige udenfor Trekroner, og vare iveien for dette Batteries
Kanoner. Det vilde vistnok været bedre, om de havde været
anbragte nærmere Grunden og nordenfor samt støttet til Batteriet;
thi dette havde vel et svagt Brystværn, men var dog bedre armeret
end noget af Skibene, og kunde godt med sine Kanoner række saa
langt, at fra denne Side intet Bombardement var at befrygte.

Blokskibene, Flaadebatteriet og, Stykprammene vare fortøiede
for og agter med 4 Ankere; Cavalleriprammene, Defensionsfregatten
og Corvetten laae derimod kun fortøiede for to Ankere forud, og
havde Takkelage og Seil oppe, en Forholdsregel, der senere frelste
dem fra at falde i Fiendens Hænder; thi de kom alle bort, med
Undtagelse af en af Cavalleriprammene, der kom paa Grund og
sank, førend den kunde reddes.

Det synes, som om man i Danmark under disse Forberedelser
har været hildet af clen Illusion, at det dennegang ligesom det
foregaaende Aar blot skulde komme til en Demonstration fra
Fiendens Side; thi den udlagte Forsvarslinie var svag, og gjorde
det nødvendigt, at Commandeur Fischer for at vanskeliggjøre
Gjen-nembrydningen maatte trække Flaadebatteriet og 3 Stykpramme
ind i den. Det sydligste Blokskib i Linien, Prøvestenen, var
desuden udsat for Langskibsskydning, hvilket ogsaa var Tilfældet med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free