- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
320

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Norden fra 1801 til 1808

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-320

Dette Brev sendtes med en Parlementair iland directe til den
med Forholdene mindre vel kjendte Kronprinds, og ikke til Chefen
for Defensionen, der visselig bedst kunde bedømme Hensigten
med Lord Nelsons Skrivelse. Det er meget at beklage, at
Parle-mentairen ikke først kom til Fischer, og at heller ikke Kronprindsen
henviste ham til denne, eller ialfald indhentede Oplysninger hos
ham; thi Meget vilde vist da faaet et andet Udseende. Fischer
fik imidlertid ikke Anledning til at give sin Mening tilkjende om
Sagen; Kronprindsen sendte sin Generaladjutant, Captain Lindholm,
ombord til Nelson for at udbede sig Forklaring af hans Skrivelse,
og denne heiste ved Lindholms Ankomst strax hvidt Flag paa
Stortoppen. Fischer fik Ordre til at ophøre med Skydningen, og
Slaget var endt; Klokken var da mellem 3’/2 og 4 om
Eftermiddagen. Det var Nelson af Vigtighed fremfor Alt at vinde Tid;
thi hans Stilling var paa denne Tid bleven endnu mere mislig.
Baade hans eget og Admiral Graves’s Flagskib vare komne paa
Grund indenfor Skudvidde af Trekroners Batteri; Monarch havde
ogsaa stødt, og Desirée var kommen fast paa Middelgrunden.
Det lykkedes ham ogsaa ved Parlementering at udhale Tiden, og
Følgen var endelig en foreløbig Vaabentilstand paa 24 Timer for
at landsætte de saarede Danske. Denne, der sluttedes ombord paa
London, hvorhen Lord Nelson havde begivet sig, maa visselig
ansees for at være Grunden til, at Slaget maa siges at være tabt
for de Danske; thi Englænderne benyttede sig strax, endnu medens
Underhandlingerne stode paa, af Fiendtligliedernes Ophør til at
faae sine Skibe ud af deres farlige Stilling. Uden dette vilde
sikkerlig 3 å 4 Linieskibe været nødte til at stryge for Trekroners
Kanoner, og Fregatdivisionen vilde neppe have klaret sig fra
Batteriet og de endnu usvækkede tvende nordligste Blokskibe.
Fiendtlighedernes Ophør maae saaledes ansees for at have været
meget uheldig for de Danske, og det kan ikke andet end høiligt
beklages, at Kronprindsen, rimeligviis ledet af menneskekjærlige
Følelser, gav Befaling hertil, uden engang at indhente Betænkning
fra den Autoritet, som var meest competent til at bedømme
Sagernes Stilling.

Slaget var imidlertid tabt, men det var tabt paa en for de
Dansk-Norske overmaade hæderlig Maade. Endogsaa deres Fiender
kunde ikke noksom berømme det Mod, den Tapperhed og den
Udholdenhed, som var lagt for Dagen. Lord Nelson erklærede i
en Samtale med Kronprindsen, at af de 105 Fægtninger, hvori han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free